Større chance for tunnel til Femern
Broen står sig stadig økonomisk bedst over hele bygværkets levetid, men den faste forbindelse udskydes to år og indvies tidligst i 2020.
Broen bliver dyrere og tunnelen billigere at bygge end beregnet, fastslår transportminister Hans Chr. Schmidt (V). Sund & Bælts seneste beregninger siger 38,5 milliarder kroner for en skråtagsbro og 37,9 mia. for en sænketunnel.
Forskellen er 600 millioner kroner til fordel for en tunnel. Det gør dog ikke tunnelen til det billigste projekt. Den årlige vedligeholdelse er 100 millioner kroner dyrere for en tunnel, hvilket er 100 millioner mere end for broen. Dernæst kan en bro gøres færdig et halvt år hurtigere, og det betyder én milliard kroner mere i indtægt, som mere end opvejer den højere anlægspris.
På bundlinien kan kyst-til-kyst forbindelsen betales tilbage på 29 år for en bro og 30 år for en tunnel. Tilbagebetalingstiderne for landanlæg (baneprojekter) er henholdsvis 34 og 36 år for de to mulige projekter, der kan holde over 100 år.
En bro stod til 32,8 milliarder kroner og en tunnel til 41,6 milliarder i runde tal for to år side. Politikerne opererer altså stadig inden for det oprindelige skøn for byggeprisen, som er indsnævret til omegnen af 38 milliarder.
Broens fordyrelse skyldes først og fremmest øget sikring af bropillerne mod påsejling. Videre kræver de to spænd på hver over 700 meter ekstra beskyttelse mod høj vindstyrke. Endelig volder funderingen på den lerede undergrund anlægstekniske bekymringer. Netop den bløde undergrund udelukker en boret tunnel.
Behagelig tunneltur
SF’s trafikordfører været en tur i en simulator og oplevet en tunneltur. Den fjernede hendes bekymring for at køre bil i en meget lang tunnel.
- Jeg oplevede slet ikke, det var dystert. Der var lyst og bredde og nødspor, så man fornemmede luft omkring en selv, siger Anne Baastrup (SF), som omtaler Sund & Bælts materiale som grundigt og veldokumenteret.
Hun hælder alt andet lige til en tunnel, så man ikke behøver at bekymre sig om vandgennemstrømning og olieskader ved skibssammenstød med en bropille. Det er dog ikke ensbetydende med, at hun vælger en tunnel, selv om den ikke er meget dyrere end en vindomsust bro: - Man skal ikke lægge sig fast på nuværende tidspunkt, men min bekymring er væk for, at en tunnel er mørk og "farlig" at køre igennem.
Morten Østergaard (R) er også på tunnelholdet, mens Magnus Heunicke (S) og Kim G. Christiansen (DF) foretrækker at køre over i højden end i dybden.
Forligspartierne (alle minus Enhedslisten) i januar går i gang med anlægslovforslaget i januar, oplyser Hans Chr. Schmidt. Før vil han ikke afsløre sin holdning til tunnel-eller-bro?
Indvielse udskudt
Der er stadig luft i budgettet til overskridelser. Alle forligspartier vurderer, at der er langt til rentedøden for Femerprojektet. Transportminister Hans Chr. Schmidt garanterer, at skatteyderne ikke kommer til at betale for det brugerbetalte projekt, fordi selv en forlænget afdragstid ikke giver behov for statsligt tilskud. Udgangspunktet er prisen for en færgebillet.
Færgeruten mellem Puttgarden og Rødby får mindst to år mere. Uanset bro eller tunnel vil en fast forbindelse først stå færdig i 2020. Det er en ny udskydelse, der denne gang er på to år.
Brotraktaten nævner 2018, men Tyskland vil næppe protestere, for den senere igangsætning af anlægsarbejdet skyldes ønsket om grundige miljøundersøgelser.
S: Budgetbuffer
Trafikordfører Magnus Heunicke foretrækker personligt et synligt, smukt bygningsværk frem for en tunnel, men den visuelle glæde ved en bro skal ikke stå i vejen for en sænketunnel.
- Spørgsmålet om en bro eller tunnel er blevet mere interessant, i og med at en tunnel er blevet billigere og broløsningen dyrere. Der er fordele ved en tunnel, når mange skibe skal igennem Femer Bælt, siger Magnus Heunicke. Han står fast på brugerbetaling.
Vi er ikke i nærheden af grænsen, hvor brugerbetaling ikke rækker eller rentedøden lurer, fastslår Socialdemokratiets trafikordfører.
- Alle tal viser, at trafikprognoserne allerede er overskredet med de eksisterende færger, dvs. der er en vækst, som sagtens kan bære en forbindelse. Vi er ikke i nærheden af den grænse, hvor brugerne ikke længere kan betale projektet.
- Det afgørende er ikke, om tilbagebetalingstiden bliver 29, 32 eller 34 år, men at der ikke havner en regning hos skatteborgerne, fortsætter Magnus Heunicke.
Elektrificering af jernbanen fra Ringsted til Rødby og dobbeltspor syd for Vordingborg skal betales af Femerbroens – eller Femertunnelens – brugere, og den præmis er der ikke rokket ved, fastslår Magnus Heunicke. Denne investering er prismæssigt uændret, og desuden er der indbygget en buffer på 5½ mia. til prisstigninger, og renten er sat forholdsvis højt til 3,5 procent. Endelig er der indført en økonomisk restriktion i form af fire års indkøring eller tilvænning.
Merkel står ved aftale
Der er uro i Tyskland over budgettet for udvidelsen af motorvej og jernbane fra Puttgarden til nord for Lübeck. Forbundsdagens revisionsudvalg (statsrevisorer) har bedt transportminister Peter Ramsauer (CSU) om en rapport om de tyske landanlæg, der skal diskuteres i Forbundsdagens trafikudvalg i slutningen af 2011 som opfølgning på en kritisk rapport i 2009 om budgetskøn for de tyske landanlæg.
Revisionsudvalgets ordfører på Femerprojektet, den østholstenske bromodstander Bettina Hagedorn (SPD), taler om stigende udgifter, faldende trafikprognoser og massive protester fra lokalbefolkningen samt stigende bevidsthed om underfinansiering af den tyske plan for infrastrukturprojekter.
De voldsomme borgerprotester mod baneprojektet "Stuttgart 21" giver nordtyske bromodstandere ny luft. De taler om "Fehmarn 21" eller "Schleswig-Holstein 21" og kræver aftalen med Danmark ophævet.
Forbundskansler Angela Merkel, som er valgt i Stralsund, forsvarer brotraktaten velvidende, at de nordtyske havne ville være gladest for færger frem for en fast forbindelse. "Traktaten med Danmark giver os gode betingelser," sagde hun i sidste måned på et møde i Lübeck med 2500 CDU-medlemmer.
Udenfor demonstrerede bro- og atomkraftmodstandere sammen. Det er et sindbillede på, at Femerbroen er en brik i et politisk opbrud, som handler om noget helt andet end det konkrete dansk-tyske projekt.
EU mindsker tilskud
EU-kommissionen har beskåret støtten til Femer-projektet med 550 millioner kroner. Det er sandsynligvis sket på grund af forsinkelser i forhold til den oprindelige køreplan. Samtidig har kommissionen forlænget fristen med to år.
Reduktionen gælder den del af EU-støtten, som gives til og med 2013, mens hovedparten af støtten ydes i EU’s næste syvårige budgetperiode, hvor forbindelsen efter planen indvies. Sund & Bælt med op til 8 mia. kr. i tilskud fra EU.
Transportkommissær Siim Kalles forklarer, at revurderingen af støtten til i alt 92 europæiske trafikprojekter er sket med et strengt øje for "anvend pengene eller tab dem".
De 550 mio. kr. (73,2 mio. euro) svarer til 23,5 procent af de omfordelte midler og godt en femtedel af den oprindelige EU-bevilling. Der er stadig 265,7 mio. euro (2 mia. kr.) tilbage til planlægnings- og byggestartsfasen frem til december 2013. De øvrige Femer-relaterede projekter slipper for beskæringer i EU-støtten. Det drejer sig i alt 170 millioner kroner til undersøgelser af banekapaciteten København-Ringsted og opgradering af jernbanen fra Ringsted til Rødby.
EL: Det går galt
Folketingets eneste tilbageværende bromodstanderparti – Enhedslisten – bebuder et samråd i trafikudvalget med transportminister Hans Chr. Schmidt.
Forligspartiernes har ingen anelse om, hvor galt det kan gå, mener trafikordfører Per Clausen (EL).
Femerbroen bliver som Storebælts- og Øresundsbroerne uden cykelsti, lyder trafikministerens besked til Pia Olsen Dyhr (SF). Den ville dels koste mellem 300 mio. og 500 mio. kroner, dels medføre hvad der med et moderne forslidt udtryk kaldes "udfordringer" af sikkerheds- og trafiksikkerhedsmæssig samt praktisk karakter.
Bro eller tunnel?
Det er Folketingets trafikordførere, som skal træffe afgørelsen, om femer-forbindelsen bliver en tunnel eller en bro. Anne Baastrup (SF) og Morten Østergaard (R) er på tunnelholdet, mens Magnus Heunicke (S) og Kim G. Christiansen (DF) foretrækker en bro. Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) vil han ikke afsløre sin egen holdning, før forligspartierne går i gang med anlægslovforslaget til januar 2011.
