23948sdkhjf

Dachsers DNA

På ganske få år er det lykkedes for Dachser at skabe en luft- og søfragtsafdeling, som udfordrer de største aktører på markedet. Hemmeligheden er ifølge afdelingens chef Jesper Johansen, at man satser på værdier, der ligger dybt i Dachser sjæl: familiebåndene.
Kampen om kunderne og opgaverne på luftfragtmarkedet er benhård. Konkurrencen er i top, og priserne er presset i bund.

Midt i denne jungle kan det være svært at holde moralen højt og tænke i bløde værdier. Det forsøger man hos transportvirksomheden Dachser, som inden for de seneste par år har oplevet en kraftig vækst på sø- og luftfragtomsætningen, samtidig med at man er blevet en arbejdsplads, som mange gerne vil ansættes på.

Medarbejderstaben i afdelingen er fordoblet, omsætningen er fordoblet to år i træk, og i dag er selskabet med på mange af de store tenders.

Målene blev opfyldt

Chef for Dachsers sø- og luftfragtafdeling Jesper Johansen er godt tilfreds med situationen, som han selv var med til at sætte i gang i 2005.

- Vi satte os ned og udarbejdede nogle konkrete mål for afdelingen. Det er det, vi nu ser frugten af, fortæller han.

- Det er resultatet af en langsigtet strategi, som vi har holdt fast i og forfulgt.

I sommer kulminerede den fem år gamle strategi med indvielsen af et nyt hovedkontor for Dachser-koncernens danske og nordiske afdeling på Avedøre Holme.

Det er naturligvis ikke kun sø- og luftfragtsafdelingens fortjeneste, at det er gået så godt; men den har andel i æren.

Bløde værdier

- Dachser er en familieejet virksomhed, og vi tager meget udgangspunkt i de bløde værdier, fortæller Jesper Johansen.

- Vi tænker langsigtet. Vi satser vi på at udvikle os og planlægge vores vækst. Det kræver tid. Ideerne skal modnes og planerne iværksættes. Vi motiverer medarbejdernes initiativ- og virkelyst.

Stærkeste i branchen

- Vores medarbejdere er nogle af de stærkeste folk i branchen. De kan godt lide ideen om, at man er familieejet, og at man ikke bliver solgt til en konkurrent i morgen.

- Innovation og iværksætterånd er også værdier, som Dachser vægter højt.

Samtidig har afdelingen fået en ny organisation og en ny ledelsesstruktur. Der er ansat en salgschef på sø og luffragt, og der forestår nu et arbejde med at opbygge salgsorganisationen.

Satser på sals i 2011

- I år satser vi på at organisere os godt. Næste år satser vi på salg, siger Jesper Johansen, som er klar til at ansætte ekstra sælgere i Jylland.

Dachser nøjes ikke med at tiltrække de bedste medarbejdere fra konkurrenterne. Man uddanner dem også selv.

- De seneste fem år har vi i sø- og luftfragtafdelingen uddannet seks speditører. De fik topkarakterer ved eksamen - og de er heldigvis stadig i virksomheden, siger han.

Bæredygtighed

Som familieejet virksomhed, har Dachser et socialt ansvar med ind i sine beslutninger.

Sø- og luftfragtafdelingen får transporteret sit gods via bilafdeling, som bruger dobbeltstock lastbiler, ikke kun fordi der er god økonomi i det, men også fordi det gavner miljøet at spare transporter og udnytte pladsen bedre. Der bliver både taget hensyn til økonomiske og miljømæssige faktorer.

- Størstedelen af de penge, vi tjener, bliver reinvesteret i virksomheden. Det er også med til at gøre Dachser til en særlig virksomhed.

Forbedre kvaliteten

Dachser arbejder meget med nytænkning, og det førte for et halvt år siden til ansættelsen af to kvalitets- og udviklingsmedarbejdere i sø- og luftfragtafdelingen.

- Et rundspørge blandt kunderne havde vist et behov for at få mere differentieret information om forsendelserne. Vi ansatte et par medarbejdere, så vi kunne arbejde med at forbedre vores kvalitet over for kunderne.

- Generelt er vores medarbejdere fokuseret på at yde en optimal kundeservice, fortæller Jesper Johansen.

- På den måde opdagede vi, at vi kunne gøre brug af Dachsers internetbaseretde værktøj - OMS - der kunne give den ønskede forbedring. Vi brugte bare ikke systemet. I dag er systemet integreret hos mange kunder, som kan se alle oplysninger om forsendelsen på et meget tidligt tidspunkt i transportforløbet.

- Disse to folk skal netop ikke producere sø- og luftfragt, men udelukkende tænke i udvikling og kvalitet. De er nu i gang med at se nærmere på et system, der kan beregne konsekvenser af rateændringerne på luft og sø.

Til til analyse

- At tage sig tid til at analysere er også en familieegenskab hos Dachser. Det er Dachsers DNA. Vi er stolte af at være ansat i Dachser. Alle vores investeringer er langsigtede. Vi kan koncentrere os om opgaverne.

I Dachser arbejder man ud fra filosofien om ”One world, one company, one network”. Alle kontorer og divisioner hænger sammen i ét netværk. Alle arbejdsprocesser er integreret. Bildivisionen er integreret med søfragt, luftfragt og logistik. Det er ét integreret system.

Fremtiden

Dachers sø- og luftafdeling oplever såvel i Danmark som på globalt plan massiv fremgang, ligesom koncernens andre forretningsområder også gør det.

Jesper Johansen blinker ikke med øjnene, når han fortæller, at afdelingen om ganske få år vil være på størrelse med bilafdelingen.

- Vi får en vækst på 100 procent i 2010. Vi håber på det samme i 2011, siger han.

Klar til udvidelse

Hvordan det præcis kommer til at gå de kommende år, kan ingen vide med sikkerhed; men Dachser har på grundlag af sine undersøgelser lagt planer - og ifølge dem står sø- og luftfragtafdelingen til vækst.

På sigt er der mulighed for, at der kan bygges en ny etage på hovedkontoret på Helseholmen, og den etage er Jesper Johansens afdeling blevet stillet i udsigt.

- Indtil videre koncentrerer vi os om at vokse på det kinesiske marked. Vi satser stærkt på Kina, hvor potentialet er meget stort. Kineserne har både penge og ambitioner. Dachser har et stort netværk i Kina med egne kontorer og 640 medarbejdere, og vi har nogle af de bedste Kina-speditører i Danmark.

“Vi motiverer medarbejdernes initiativ- og virkelyst.”

@SIGNATUR:Jesper Johansen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.407