23948sdkhjf

Applus Bilsyn styrker salgsorganisationen

1. oktober 2010 ændrede Danmarks største synsvirksomhed sin struktur, så der fremadrettet kommer mere fokus på at servicere branchen.
Af Jesper B. Nielsen

Applus Bilsyn har oprettet et landsdækkende salgsteam, der udelukkende vil have til opgave at imødekomme erhvervslivets behov for fleksibilitet og høj service, når det kommer til udvikling og implementering af samarbejdsaftaler indenfor syn og rådgivning.

- Vi har tidligere haft to medarbejdere, der tog sig af branchen. Vi har nu valgt at styrke salgsdelen yderligere, siger salgs- og kommunikationschef, Stephen Erik Becker.

- Flere af vores tidligere driftsledere og kontaktpersoner er blevet en del af den nye salgsorganisation, så vores kunder stadig møder de samme ansigter, når der skal udvikles samarbejdsaftaler.

- Salg og drift bliver derfor i højere grad splittet op, så salg fremover tager sig af det opsøgende salg, og driften koncentrerer sig om at levere og servicere vores kunder i synshallerne.

Kløcker & Nielsen

• Den tidligere distriktschef for Bornholm, Sjælland og Øerne samt Fyn, Henrik Kløcker, vil fremover være driftschef for hele Danmark og får de ti nye driftsområder under sig.

• Tidligere distriktschef for Jylland, Torben Solhøj Nielsen, er blevet udnævnt til salgschef for Business to Business, og kommer til at være i spidsen for et salgsteam med seks medarbejdere, der vil stå for det opsøgende salg.

Foretrukken partner

- Med den nye organisation vil Applus Bilsyn være langt bedre rustet til fremtidens udfordringer inden for synsbranchen og være i stand til at yde en bedre service for kunderne, siger Stephen Erik Becker.

- Omstruktureringerne vil give øget fokus på kundetilfredsheden og derved være med til at udbygge Applus Bilsyns ry som branchens foretrukne samarbejdspartner.

Salgsteam

Applus Bilsyns nye salgsteam:

Torben Solhøj Nielsen – Salgschef for Business to Business

Gert H. Hansen

Bjarne Petersen

Jørgen Kjær

Rogé Streander

Michael Meinecke

Driftsledere

Applus Bilsyns fremtidige dritfsledere:

Henrik Kløcker - Driftschef

Michael Meinecke - København

Bjarne Erik Birch - Nordsjælland

Ib Egegaard Kjær - Midtsjælland

Carsten Hansen – Sydsjælland & Øerne

Per Rasmussen - Fyn

Per Pedersen - Sønderjylland

Peder Ravn Kristensen - Østjylland

Martin Lund - Vestjylland
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072