23948sdkhjf

Stop elefanterne

Leder i Transportmagasinet mandag den 8. november 2010 om elefantoverhalinger.
FOR ET PAR år siden talte undertegnet med en selvkørende vognmand fra Københavnsområdet. Han havde fået malet et par elefanter på sin lastbil. En elefant bag på og en elefant på siden. Han havde den filosofi, at man skulle undgå at overhale på motorvejene, med mindre man mødte én, der virkelig kørte langsomt. Selv blev han ofte overhalet, og han lettede foden fra speederen hver gang. Så kunne den utålmodige komme hurtigere forbi. Alligevel kom han selv aldrig for sent til sine opgaver.

FORLEDEN VAR JEG ude at køre på motorvejen i personbil, da jeg skulle til at overhale en kolonne på fire lastbiler. Jeg havde godt nok lagt mærke til, at den forreste kørte en del langsommere end de tre næste; så jeg tøvede... og næsten uden varsel trak den bagerste lastbil ud i overhalingsbanen. Her blev den "holdende" foran mig, indtil lastbil nr. 2 og 3 havde overhalet den forreste, langsomme. Først da begyndte "elefanten" foran mig at gennemføre sin egen overhaling. Hele processen tog fem minutter.

DA JEG SELV "arbejder" i - eller for - transportbranchen har jeg naturligvis forståelse for, at lastbiler behøver deres frihed til at overhale langsomme køretøjer. Jeg er ikke tilhænger af et lovindgreb på dette område; men min oplevelse forleden var lidt for meget af det gode. Derfor håber jeg virkelig, at Thorkild Andersen, Frode Laursen og Holstebro Vognmandsforening (læs side 8) får vind i sejlene med deres forehavende.

OG SÅ SKAL vi heller ikke glemme personbilisterne. Mange af dem har så travlt med at komme frem, at de ikke lader andre komme til. Det er som om, at de ikke har tålmodighed til at overholde hastighedsgrænserne mere end 10 minutter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093