DTL indgår overenskomst med 3F
DTLs arbejdsgiverforening har indgået en to-årig overenskomstaftale med 3F på transportområdet. Den dækker over 5.000 chauffører i de 750 transportvirksomheder i DTLs arbejdsgiverforening.
- Den nye overenskomst åbner op for yderligere administrative lettelser og øget fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet i de danske transportvirksomheder.
Transportoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte for det private arbejdsmarked.
Aftalens indhold
Lønmstigninger
Der sker en generel regulering af overenskomstens satser for alle medarbejdergrupper.
Normallønnen stiger pr. 1. marts 2010 med 1,60 kroner fra de nuværende kr. 107,05 pr. time til 108,65 pr. time.
Den 1. marts 2011 stiger normallønnen yderligere med kr. 2,25 til kr. 110,95 pr. time.
Anciennitetstillægget stiger med 50 øre. Satsen for arbejde på ubekvemme arbejdstider stiger med over en krone for de næste to år. Ungarbejderes løn stiger. Tillæggene for overarbejde reguleres med 1,5 procent pr. 1. marts 2010 og med 2,0 procent pr. 1. marts 2011.
Læs alle detaljerne på DTLs hjemmeside www.dtl.eu eller via dette link -
http://www.dtl.eu/~/media/Files/Webnyhed...
Løndumping og cabotage
DTL har i lighed med DI/ATL indgået en aftale vedrørende løndumping fra primært østeuropæiske chauffører.
Parterne har aftalt en række foranstaltninger, der skal bekæmpe løndumpning og arbejdsvilkår, herunder særlige tiltag vedrørende
* kontrol af godskørselstilladelser og
* hurtig behandling af klager over løndumpning.
I den forbindelse kan der til brug for sagsbehandlingen anmodes om dokumentation fra virksomhederne om løn og arbejdstid.
Der er også indgået en aftale om at imødegå ulovlig cabotagekørsel.