23948sdkhjf

KH overtager designfirma

KH OneStop overtager Special Sign og udvider afdelingen i Brøndby.
KH OneStop overtager pr. 1. november 2010 designvirksomheden SpecialSign og ansætter samtidig firmaets grundlægger, 27-årige Tina Jensen.

Tina Jensen startede sin egen virksomhed i Hvidovre, men flyttede senere til Køge, hvorfra hun havde en god kundeportefølje inden for dekorering af biler, trailere, indpakninger, skilte, streamers og tryksager.

- Overtagelsen af Special Sign vil ikke medføre de store ændringer for Tina Jensens nuværende kunder, forklarer Kristian Hansen fra KH OneStop.

- Vi vil levere den samme service og kvalitet. Desuden vil vi kunne tilbyde et endnu bedre værksted. Vi har nemlig udvidet vores lokaler på Vallensbækvej i Brøndby, hvor Tina Jensen vil få rådighed over tre baner. Endelig vil vi også i KH OneStop-regi kunne tilbyde bedre og mere konkurrencedygtige priser.

KH OneStop har hovedsæde i Padborg og er blandt Danmarks største virksomheder inden for presenninger og specialafdækninger. Virksomheden ejer blandt andet Sækko Design, som producerer og leverer autoreklamer, facadereklamer, skilte, bannere og indpakning af køretøjer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094