23948sdkhjf

Havnestrejke kan lamme Finland

Finsk havnestrejke torsdag morgen kl. 6, hvis ikke forhandlingerne med havnearbejderne fører til resultat. Bus- og transportarbejderne er nået til enighed med arbejdsgiverne.
Forhandlingerne om at afværge en havnestrejke begyndte straks, da transporten havde accepteret et mæglingsforslag fra forligsmanden onsdag 3. marts.

Drøftelserne om havnearbejdernes overenskomst forventes at vare hele natten.

Strejken starter klokken seks torsdag morgen, hvis man ikke er nået en løsning.

Transportarbejderne har strejket siden tirsdag og lammet den kollektive bustrafik; men allerede onsdag aften gik chauffører og transportarbejderne i arbejde igen.

Forligsmanden er optimistisk forud for nattens forhandlinger med havnearbejderne. Han mener, at transportens accept af mæglingsforslaget kan få afsmittende virkning på havnearbejderne, selv om der er tale om to forskellige konflikter.

En havnestrejke vil lamme 80 procent af Finlands import og eksport.

DSV har advaret kunderne

Transportkoncernen DSV Road har i dag advaret sine kunder om, at man er nødt til at omlægge sin trafik til Finland på grund af den strejken.

- De muligheder, vi har, er at bruge kombineret transport enten med en direkte færge eller over land via Haparanda, fortæller Thomas Source, business area manager Finland his DSV Road.

- Vores kapacitet er begrænset. Desuden kan den kombinerede transport også blive ramt, hvis strejken eskalerer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064