Alle underlægges overenskomsten
Vognmandsvirksomheder uden medlemskab af en arbejdsgiverforening går ikke fri af en regel, som ITD kalder overenskomsttvang. Sagen kommer for landsretten i sommeren 2015
Selv transportvirksomheder uden medlemskab af en arbejdsgiverforening skal følge lønniveauet i overenskomsterne, hvis de vil have en tilladelse til at køre gods i Danmark. Sådan har det været siden 1973, da overenskomsttvangen blev indført for at undgå rovdrift på chauffører. Arbejdsmiljøet og trafiksikkerheden skulle højnes. Siden har køre/hviletiden overflødiggjort de nok så velmenende argumenter.
Nye toner fra ITD
Overenskomsttvangen er en sejlivet størrelse, som kun brancheorganisationen ITD har haft mod på at udfordre. Organisationen har stævnet den danske stat, og sagen behandles af landsretten i løbet af sommeren 2015.
Hvis det bliver til en blank afvisning i landsretten, vil ITD gå videre og inddrage både EU-retten og menneskerettighedskommissionen.
- Vi har især svært ved at se meningen i at have en tvungen eksportoverenskomst, siger chefen for erhvervspolitik og kommunikation i ITD, Nikolaj Stig Nielsen.
- En vognmand skal inklusive alle tillæg betale en dansk eksportchauffør cirka 50.000 kroner om måneden. En østeuropæisk kollega må typisk nøjes med en tredjedel. Med sådanne udgiftsbetingelser må en dansk vognmand enten trække sig fra det internationale marked eller udflage.
På danske vilkår
Nikolaj Stig Nielsen fastslår, at ITD principielt anerkender, at indenrigstransport i Danmark skal foregå på danske vilkår. Altså på danske overenskomster. Nogle med en forholdsvis god hukommelse vil nok opfatte dette udsagn som nye toner.
ITD har anslået, at en chauffør, som kører indenrigs, vil koste vognmanden 45.000 kroner om måneden inklusive overarbejdstillæg. Alligevel har danske lastbiler med danske chauffører på danske overenskomster ifølge ITD oplevet en pæn vækst på hjemmebanen, siden krisen klingede af i 2010.
Slagord uden indhold
ITDs venner i den toneangivende arbejdsgiverforening ATL under Dansk Industri er principielt imod en lovbestemt overenskomsttvang.
- Den bør i realiteten være overflødig og uden praktisk betydning på det overenskomstmæssigt meget gennemregulerede danske arbejdsmarked, siger ATLs branchedirektør Anne Windfeldt Trolle.
- Hvis tvangen blev fjernet, kunne parterne selv overenskomstdække en virksomhed med de muligheder, som den danske model giver for at true med strejker og sympatikonflikter, hvis virksomheden stritter imod.
Overordnet går vi ind for den danske model, hvor parterne selv finder løsningerne uden lovmæssig indblanding.
Hun ser dog overenskomsttvangen som et værn mod social dumping. Derfor er det efter hendes mening mærkværdigt, at den aktuelle transportdebat i den grad drejer sig om østeuropæere og danske chaufførlønningerne.
- Den meget udskældte cabotagekørsel har størrelsesmæssigt ikke omfang, som berettiger til de helt store problemer. Det meget anvendte krav om at stoppe løndumping på fire hjul har udviklet sig til et slagord, der anvendes i tide og utide uden konkret indhold, siger Anne Windfeldt Trolle.
Ingen tvang, kun regel
DTL mener ikke, der er tale om en overenskomsttvang, men om en gammel regel, der også findes på busområdet.
- Denne regel siger netop ikke, at man skal have overenskomst, men at indehaveren af en tilladelse skal følge de gældende bestemmelser for løn- og arbejdsvilkår, som står i de kollektive overenskomster, siger Morten Schønning Madsen, underdirektør i Dansk Erhverv og ansvarlig for DTLs Arbejdsgiverforening.
- Vi er tilhængere af den danske model, hvor løn- og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Vi står derved ved de aftaler, vi har indgået. Det gælder også i forhold til overenskomstnævnet, der bistår trafikstyrelsen med at vurdere, om der er ordnede medarbejderforhold i transportbranchen.
Overenskomstnævn
For en god ordens skyld skal det noteres, at det faktisk var ATL/DI og 3F, der allerede under overenskomstfornyelsen i 2010 foreslog oprettelse af et overenskomstnævn.
Netop nedsættesen af det overenskomstnævn, som blev en del af i overenskomsterne i 2012, er en evig torn i øjet på ITD. Organisationen har meget svært ved at kapere, at den røde regering har nedsat et overenskomstnævn, som også kan kontrollere de virksomheder, der ikke er medlem af en arbejdsgiverforening. Nævnet består ovenikøbet af de organisationer, der har lavet overenskomsterne – med en landsdommer for bordenden.
ITD har kaldt det hullet retssikkerhed og slet skjult foreningstvang.
Overenskomstnævnet har ikke kompetence til at udstede bødeforlæg eller vurdere, om en virksomhed skal have en straf. Nævnet kan udelukkende udtale sig om, hvorvidt en virksomhed følger bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår. Det er Trafikstyrelsen, der på baggrund af overenskomstnævnets udtalelser bestemmer, hvad der skal ske, hvis overenskomstkravene ikke efterleves.
Foreløbig har overenskomstnævnet ikke været pålagt den helt store arbejdsbyrde.
