23948sdkhjf

Femer bliver en super fed forretning

Slutfacit i analyse lyder på 28 milliarder kroner i samfundsgevinst for Danmark.
Femertunnelens værdi for det danske samfund er 5,4 procent, hvilket svare til en nettogevinst på 28 milliarder kroner. Det kommer konsulentfirmet Incenticve frem til i en analyse, som er bestilt af trafikministeriet.

Det er en henvisning til Finansministeriets såkaldte diskonterings- eller kalkulationsrente, der er et mål for, hvornår en investering er rentabel.

- Kalkulationsrenten er i dag 4 procent. Femer-projektet ligger over, konstaterer transportminister Magnus Heunicke (S).

Den europæiske samfundsværdi sættes til 5,0 procent svarende til 26 milliarder kroner. Det betrygger EU-kommissionen, at tilskud til det grænseoverskridende projekt er pengene værd.

Store tidsbesparelser

- Det gode resultat skyldes primært de markante rejsetidsbesparelser for vej- og jernbanetrafikken. Dertil kommer også en gevinst fra den fleksibilitet, som biler, busser, lastbiler og togpassagerer får, når den faste forbindelse står færdig, erklærer Magnus Heunicke.

- Projektet reducerer samtidig transportens påvirkning på miljøet og klimaet. Det skyldes blandt andet, at et stort antal godstog, som i dag må køre via Storebælt, sparer 160 km ved at køre via Femer Bælt, fortsætter han.

Anlægslov i februar

Forslaget til anlægslov fremsættes i næste måned. Som forløber danner han kronikpar i Jyllands-Posten med Kristian Pihl Lorentzen (V). Her imødegår de tre påstande fra modstandere.

For det første afviser de, at de trafikale beregninger er for optimistiske.

Trafikprognosen bygger på, at en masse eksisterende trafikfik mellm Skandinavien og det øvrige Europa vil vælge den hurtigere og bedre rute via Femer Bælt. Der er altså ikke tale om en masse ny trafik, der kommer ud af den blå luft, som de to politiker udtrykker det.

Masser af luft i økonomien

Dernæst er der taget tilstrækkelig højde for, at Scandlines vil fortsætte færgedriften. Der er regnet på to scenarier med fortsat færgedrift, og de viser klart, at størstedelen af brugerne vil foretrække at køre ned i sænketunnelen, skriver de.

Endelig imødegår Magnus Heunicke og Kristian Pihl Lorentzen påstanden om, at skatteyderne vil komme til at betale for forbindelsen. Projektet vil være betalt inden for 32-37 år trods de forsigtige forudsætninger om trafikvækst, rente og EU-støtte. Med andre ord er deres budskab, at der er masser at tære af, hvis noget skulle gå galt.

Fasttømret opbakning

- Det er en kamp mod vejrmøller at bekæmpe Femerprojektet som sådan, for der er en fasttømret politisk opbakning, siger Kristian Pihl Lorentzen med adresse til Scandlines.

Han råder rederiet til at indgå i en konstruktiv dialog om bl.a. vejudfletninger frem for at forsøge at forsinke projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14