Pres på den danske model
Det kan virke en smule overraskende, at debatten om den tyske mindsteløn ikke har udløst en debat om den den danske model, hvor parterne selv aftaler løn- og arbejdsforhold
Ikke overraskende får DTL-direktør fuld opbakning fra både den danske og den udenlandske fagbevægelse, herunder 3F, der opfatter den lovpligtige mindsteløn som et våben mod løndumping.
At EU-Kommissionen er ved at kikke på lovligheden af den tyske mindsteløn generer ikke fagbevægelsen synderligt. Den mener, at Tyskland er i sin fulde ret til at kræve mindsteløn, når udenlandske chauffører kører på tyske veje.
Fri bevægelighed
De store transportaktører som DI Transport, ATL, ITD, Danske Busvognmænd og Danske Speditører er specielt interesseret i at få mindsket det store administrative bøvl, som vognmændene er pålagt. Niveauet for den tyske mindsteløn på 8,5 euro i timen giver i sig selv ikke problemer, selv om den er en alvorlig udfordring for EU’s grundprincipper om varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed.
DTL har meget optimistisk opfordret transportminister Magnus Heuniche til at få en særaftale med Tyskland, så danske virksomheder på danske nummerplader med danske tilladelser undgår det tyske bureaukrati.
Argumentet er, at "danske chaufførlønninger honorerer de tyske krav." Underforstået at Danmark har en godskørselslov, som kræver den overenskomstforhandlede løn overholdt.
Kun tre tilbage
Det kan virke en smule overraskende, at debatten om den tyske mindsteløn udelukkende er koncentreret om her-og-nu-problemerne. Ingen taler om det mere langsigtede pres på den danske model, hvor parterne selv aftaler løn- og arbejdsforhold.
Tyskland er nu nummer 22 af de 27 EU-lande med en lovbestemt mindsteløn. Tilbage er der kun tre europæiske lande, som udelukkende regulerer lønvilkår gennem aftaler. Det er Danmark, Sverige og Italien.
Kampen mod social dumping kan nemt udvikle sig til at blive en åben invitation til det politiske system om at blande sig i lønaftalerne. Fagbevægelsen har tidligere flirtet med lovindgreb, når den ikke kunne opnå de ønskede resultater gennem forhandling.
Det er knapt et halvt år siden, at FTF-formand Bente Sorgenfrey sagde, at den udbredte arbejdskraft fra især østeuropæiske lande har skabt behov en dansk lov om mindsteløn. Hun var ikke helt på linje med LO-formand Harald Børsting, som er imod indblanding fra det politiske system om de grundlæggende løn- og arbejdsvilkår.
"Hvis først politikerne kan blande sig i en mindsteløn, hvor går så grænsen for, hvad de kan blande sig i?" spurgte han.
Hans spørgsmål er stadig aktuelt.
