23948sdkhjf

…. og de nominerede er!

Den tyske organisation CeMAT har nomineret 14 gaffeltrucks, lagerteknikmaskiner og intralogistikløsninger til titlen Årets Gaffeltruck 2015.
Af Jesper B. Nielsen

Clark, Jungheinrich, Still, Toyota og Unicarriers. Det er de fem mærker, som har produkter, der er nomineret til at kæmpe om årets udgave af International Forklift Truck of the Year – forkortet IFOY.

Den international jury består af journalister fra 25 lande. De har nomineret 14 produkter valgt blandt det nyeste inden for gaffeltrucks, lagerudstyr og it-løsninger til logistik. De nominerede skal stille deres udstyr til rådighed i en uge i februar, hvor de bliver testet og kontrolleret af journalisterne. Prisoverrækkelsen finder sted til maj på BMW-museet i München, samtidig med den store Transport Logistic udstilling i Messe München.

Der er fire kategorier:

Under 3,5 ton

Tre mærker er nomineret i kategorien modvægtstrucks op tuko 3,5 ton: Jungheinrich, Still og Toyota.

Jungheinrich er nomineret for sin elektriske EFG S30s truck, der har kapacitet til 3 ton. Trucken er blevet kraftigt optimeret I forhold til den tidligere model med specielt focus på føreren. Hele førerpladsen er blevet redesigned.

Still er blevet nomineret for sin RX 20 elektriske gaffeltruck. Med mere end 50.000 maskiner solgt er denne model den bedst sælgende I RX-serien. Trucken kan bade bruge inde og ude. Den kan løfte 1,6 ton.

Sidst men ikke mindst er Toyotas Tonero HST LPG nomineret i denne kategori. Trucken har lastekapacitet fra 2,5 til 3,5 ton. Der er tale om en helt ny model, der kører på gas (LPG). Dens kendetegn er et lavt center, hurtig retningsskift og kraftig acceleration.

Over 3,5 ton

IFOY-juryen har nomineret fire maskiner I kategorie modvægtstrucks over 3,5 ton.

Den første invitation gik til DFG 540s fra Jungheinrich. Denne diesel gaffeltruck med løftekapacitet på op til 4 ton er blevet kraftigt moderniseret i forhold til de tidligere trucks i denne serie. Der er fem køreprogrammer, den er udstyret med en bilmotor og så har den et ergonomisk design, som "kommunikerer" med føreren.

Still har videreudviklet sin RX 60 serie af elektriske gaffeltrucks med introduktionen af RX 60-80, der kan håndtere tungt og overdimensioneret gods. Den kraftige 8-tonner har ikke kun mange ergonomiske nyskabelser, men også en meget lille venderadius på knap 3 meter.

Toyota Material Handling har fået to kandidater i denne kategori: Den elektriske truck Traigo 80 og den dieseldrevne Tonero. Tonero’en har løftekapacitet fra 3,5 til 8,0 ton. Den kører med en ny motor, som sikrer hurtig acceleration, høj hastighed og lavt energiforbrug. Traigo 80 kan løfte fra fire til fem ton. Dedn er designet til at være energieffektiv samtidig med, at gaflernes løfte- og sænkehastighed er høj.

Lagermateriel

Inden lagerudstyr har juryen valgt at nominere fem maskiner. De er fra Clark, Jungheinrich, Still, Toyota og Unicarriers.

CBX4 fra Clark Europe er den første. Maskinen var nyligt udviklet af Clark specielt til transport i store produktionshaller og fabriksbygninger.

BT Levio LPE el-palleløfter fra Toyota er designet til medium brug og har en bæreevne fra 2 til 2,5 tons. Den særligt lille venderadius og den maksimale hastighed på 12,5 km/t gør dette til en hurtig og adræt maskine, der er velegnet til lastning og losning af lastbiler.

Med ECE 225 plukketruck fra Jungheinrich er der lagtr vægt på energieffektivitet og design. Tophastigheden på 14 km/t, forbedret acceleration og lastafhængig sving og rampe egenskaber. Maskinen også prale af en række ergonomiske nyskabelser.

Den nye generation af Still reachtrucks FM-X er tilgængelig i kapacireter fra 1,0 til 2,5 ton. Den forener kompakt design med en maksimal løftehøjde på 13 meter. Et særligt innovativt træk er, at vibrationer i masten er minimale takket være et nyt aktivt stabiliseringsbelastningssystem.

Tergo URS er en smalgangstruck fra Unicarriers. Den har en løftehøjde på 10,35 meter og kan bære belastninger på op til 1,5 ton. I denne videreudvikling af den velkendte Tergo URF lægges der vægt på et højt serviceniveau og total-cost-of-ownership princip.

Intern logistik

To systemløsninger konkurrerer om titlen Intralogistics Solution 2015, der er den sidste kategori i IFOY-priserne. I kategorien er Jungheinrich og Still kvalificeret.

Still har været hovedentreprenør på et projekt, der omfatter logistik for et nyt råvarelager hos Kuraray Europe GmbH. På grund af en akut mangel på plads måtte PVB film-specialisten udvide sin produktionskapacitet i Troisdorf i Nordrhein-Westfalen. I løbet af blot ni uger installeret Still et komplet "front-to-end" pakhuslogistiksystem med alle automatiske komponenter. Systemet omfatter et "high-density rack" kanalsystem med 3.300 oplagringssteder.

Jungheinrich har udviklet en løsning for VEMAG Maschinenbau GmbH med førerløse transportmaskiner. Projektet har omfattet behovsanalyse, præcisionsplanlægning og tilrettelæggelse af processer hele vejen igennem til valg køretøj. VEMAG producerer maskiner til fødevareindustrien.

I forbindelse med en omlægning af logistikaktiviteterne hos kunden blev Jungheinrich hørt med henblik på at identificere muligheder for optimering af leverancer til produktionslinjen.

Den valgte logistikløsning omfatter små førerløse maskiner.

En af de jhåndgribelige effekter af projektet er, at kunden oplevede en reduktion af logistikomkostninger på op til 75 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078