Københavnske gader bliver smartere
Interaktive skraldespande som giver besked, når de skal tømmes. Digital anvisning til ledige parkeringspladser. Det er eksempler på de intelligente it-løsninger, som skal testes i bybilledet.
Wi-Fi skal hjælpe
Overordnet skal en Wi-Fi infrastruktur sættes op i området, hvor forskellige instrumenter kan tilkobles. Det kan for eksempel være målere, som holder øje med luftforureningen, og sensorer, som holder øje med trafikken.
De digitale værktøjer skal blandt andet holde øje med byens ledige parkeringspladser og formidle det ud til bilister gennem en app. Det skal minimere søgetrafikken efter en p-plads og have en positiv indvirkning på miljøet.
Fremtiden til nutiden
- Løsningerne skal være med til at gøre København til en Smart City, siger Morten Kabell.
- Man kan kalde det København 2.0, fordi vi nu bruger moderne teknologi til at skabe bedre løsninger på de opgaver. Vi gør fremtid til nutid siger han og lover, at de smarte løsninger ikke vil gå ud over borgernes retssikkerhed.