23948sdkhjf

Fransk mindsteløn er også på vej

Frankrig følger nu i Tysklands fodspor og indfører mindsteløn, der omfatter både cabotage og international transport til og fra Frankrig.
Med den nye tyske mindstelønslov fra 1. januar og med ønsket om en mindsteløn i Norge er det forventeligt, at franskmændene nu også ønsker at gå i tyskernes fodspor. Det vi ser, er jo at flere og flere europæiske lande gør hvert sit for at imødegå social dumping og det forstår jeg så udmærket. Sådan siger adm. direktør Erik Østergaard fra DTL - Danske Vognmænd.

- Hvis kommissionen ikke finder andre måder at regulere området på, har vi ”wild west” tilstande. Derfor ser vi selvfølgelig den type af nationale ordninger.

- Det er kommissionens opgave at lave fælles og ensartede regler, der skaber fair konkurrencevilkår. Det er et udtryk for frustration over kommissionens manglende handlekraft, når man ser de her nationale tiltag.

- I DTL - Danske Vognmænd forstår vi det udmærket. Det er ikke ideelt, men det er næstbedste alternativ i kampen mod social dumping. Der har alt for længe hersket unfair konkurrenceforhold på landevejene. Det bliver kun værre og værre, så længe vi bliver ved med at sidde på hænderne.

Åbenlyst behov
- Der er et åbenlyst behov for at optrappe kampen imod social dumping. Vi må både få præciseret og skærpet cabotage-reglerne. Vi må også få defineret et særligt regelsæt rettet for den høj-mobile arbejdskraft, hvis vi skal håndtere de sociale vilkår for eksportchaufførerne.

- Det nuværende udstationeringsdirektiv fungerer slet ikke i praksis.

- Vi må håbe, at den franske beslutning kan få kommissionen i sving og bane vejen for et egentligt EU-Vejtransportagentur, der skal håndtere fremtidens udfordringer for vognmændene og godstransporten, slutter Erik Østergaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093