23948sdkhjf

Køre-hviletid til debat i Hirtshals

På Transportcentret i Hirtshals er der desværre flere eksempler på, at udenlandske chauffører ikke overholder reglerne om køre-hviletid.
3F Transport Skagerak havde søndag inviteret Hjørring Kommunes borgmester, Arne Boelt, og transportordfører for Socialdemokraterne, Rasmus Prehn, forbi Transportcentret i Hirtshals for at diskutere initiativer til at komme de udenlandske chaufførers omgang af loven til livs. Det skriver TV2Nord.

Flere udenlandske chauffører bryder nemlig køre- /hviletidsbestemmelserne ved at sove i lastbilen. Loven foreskriver, at man skal forlade lastbilen i 45 timer. Og når de udenlandske chauffører ikke overholder dette, skaber det ulig konkurrence for de danske vognmænd, der i forvejen er hårdt pressede udefra.

Et initiativ, der blev drøftet, kan være at indføre en øvre grænse for, hvor længe lastbilerne må holde på rastepladserne.

- Så kan man undgå 45 timers hvil. Så kan man for eksempel have en parkeringsskive, så man kan se hvornår lastbilerne parkerede, eller man kan have et check in, så nummerpladen bliver registreret. Dermed kan man se, hvor længe lastbilerne holder på rastepladserne, lød det fra Arne Boelt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078