23948sdkhjf

Elbil-motorvej udbygges

Vejdirektoratet åbner i løbet af i år ti nye ladestandere til elbiler i Jylland.
Ladestanderne bliver opstillet ved motorvejen fra Himmerland til Frøslev og udgør en markant forbedring af transportvilkårene for dem, der kører i elbiler herhjemme.

- Elbilister får nu en langt bedre dækning af ladestationer til deres biler. Hvor de før i tiden skulle søge ud på bivejene for at finde en ladestander, så kan de nu oplade deres biler nemt og bekvemt langs motorvejen. Vi håber, at det vil gøre det mere attraktivt for folk at vælge en elbil som transportmiddel, siger trafikdirektør i Vejdirektoratet Niels Tørsløv.

Den nye kæde af ladestandere vil supplere de 13, der blev åbnet før jul, og som ligger på øst-vest korridoren fra København til Aarhus samt ved Farøbroerne.

Ladestanderne bliver opført af virksomhederne E.ON og CLEVER, der har vundet Vejdirektoratets udbud.

Det er planen, at alle ladestanderne skal stå klar i løbet af efteråret. Men de første ladestandere vil dog formentlig være klar allerede til sommerferietrafikken i slutningen af juni.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077