23948sdkhjf

Udvidelsen tegner nyt landskab

Hirtshals: Det grundlæggende anlægsarbejde til ny indfaldsvej ind til Østhavnen og til en godsterminal er langt fremme, og samtidig er havneudvidelsen i gang.
Forleden dumpede statsminister Helle Thorning-Schmidt et læs sand på østsiden af Hirtshals Havn som det officielle signal fra havnen om, at udvidelsen på i alt 250.000 kvadratmeter for alvor er sat i gang.

- Vi gør nu mest af hensyn til Fjord Line, som har behov for større opmarcharealer til færgerne, oplyser havnedirektør Jens Kirketerp Jensen.

Samtidig vil rederiet og havnen bygge en større LNG terminal, hvorfra overskud af flydende gas kan sælges til andre skibe.

Det er også i en forventning om, at den indeværende vækst på havnen vil fortsætte. Hirtshals Havn råder over 800.000 kvadratmeter, og kun få tusinde kvadratmeter er ikke lejet ud. Det er især den maritime service og offshore, der har fremgang.

Billigste løsning
Entreprenøren M.J. Eriksson A/S har startet arbejdet med at fylde sand ud på stranden og ud i havet, men havnen har selv i nogle måneder er i gang med at pumpe sand fra havneindsejlingen og dumpe sandet på land.

- På nuværende tidspunkt har vi pumpet omkring en femtedel af den samlede mængde sand, der skal bruges i projektet, ind på stranden, og meget snart går arbejdet med at indpumpe de resterende mængder i gang, oplyser teknisk chef Peter Ydesen, Hirtshals Havn og fortsætter:

- Det kan virke som dobbeltarbejde, når vi pumper sand ind på land for at fylde det ud i havet igen. Men arbejdsprocessen er velovervejet, og giver os den billigste løsning.

Udførslen af den 1,2 kilometer lange mole, der skal omkranse landudvidelsen, bliver påbegyndt når den første del af landopfyldningen er afsluttet. Den skal være klar til, at vejentreprenøren Vennelyst A/S kan gå i gang med at forlænge Willemoesvej og bygge indfaldsvejen, der forbinder rundkørslen ved Hirtshals Transport Center med landudvidelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094