23948sdkhjf

Aarhus Havn dobler op på havnedrift

Investeringer for 500 millioner venter.
Aarhus Havn har i 2014 realiseret en omsætning på 237 millioner kroner, hvilket svarer til en fremgang på 9,2 procent. Resultatet på havnedriften blev mere end fordoblet og gik fra 20 millioner kroner i 2013 til 46 millioner kroner i 2014.

Bulkomsætning mest frem
Kigger man på godsomsætningen for 2014 gik både containeromsætningen og bulkomsætningen frem, hvilket er de to områder, hvor Aarhus Havn i forvejen har markante markedsandele og er størst i Danmark. Containeromsætningen steg med 3,5 pct., mens bulkomsætningen, der bl.a. består af korn- og foderstoffer, steg med 8,1 pct.

Den samlede godsomsætning faldt dog med 5,6 procent, hvilket skyldes tabt omsætning på den Kattegatrute, der sejlede med sit sidste skib i oktober 2013. Hvis man korrigerer for denne rute, har der i 2014 været en stigning i den samlede godsomsætning på 4,4 procent.

Også udlejning af bygninger og arealer, som er en anden væsentlig del af Aarhus Havns indtægtskilde, er i vækst. Her steg omsætningen i 2014 med 4 millioner kroner svarende til 6 procent.

Investerer i fremtidig vækst
De stigende aktiviteter på havnens væsentligste forretningsområder glæder Jakob Flyvbjerg Christensen, der tiltrådte som havnedirektør 1. januar 2014.

- Vi kan se i tallene, at fremgangene kommer både i kraft af nye kunder, der kommer til, og i kraft af eksisterende kunder, der har styrket deres forretning med udgangspunkt i Aarhus Havn. Det er god pejling for fremtiden, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Aarhus Havns investeringsplan for de kommende år, viser da også en tro på fremtidig vækst. I perioden fra 2014-2017 forventer Aarhus Havn at investere ikke mindre end 500 millioner kroner i nye bygninger og anlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095