Sådan undgås højresvingsulykker
Vejdirektoratet guider til bedre trafiksikkerhed.
Vejdirektoratet introducerer flere nye indsatsområder for kommunerne for at undgå højresvingsulykker. Flere skilte med højresving forbudt er dog ikke en af dem (Foto: Colourbox)
Guiden indeholder konkrete råd til kommunerne, når de indretter lyskryds. Guiden er blevet til på baggrund af midler bevilget fra den grønne transportpulje.
- De seneste år har der været et stort fald i antallet af dræbte på vejene, herunder et fald af de alvorlige ulykker med cyklister, fordi vi sammen har gjort et stort stykke arbejde for at forbedre trafiksikkerheden. Det arbejde skal vi naturligvis fortsætte, og guiden er et vigtigt værktøj til at fastholde antallet af højresvingsulykker på et minimum, siger afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet.
Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam er glad for, at kommunerne nu har fået en række gode råd til, hvordan de kan forhindre højresvingsulykker på deres veje.
- En højresvingsulykke er noget af det værste, en cyklist kan komme ud for. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre den slags ulykker – både ved at skærpe opmærksomheden hos cyklister og chauffører, men også ved at indrette vejene så sikkert, som muligt. Guiden fra Vejdirektoratet er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og jeg håber, at kommunerne vil implementere mange af de gode råd, siger Klaus Bondam.
Læs hele guiden på Vejdirektoratets hjemmeside (åbner i nyt vindue)
Syv måder at forbedre sikkerheden for cyklister i kryds:
• Udsyn mindst 70 meter bagud: Chaufføren i en højresvingende bil eller lastbil skal kunne se mindst 70 meter tilbage i højre side.
• Tilbagetrukket stoplinje og cykelboks: Når der er cykelsti helt frem til krydset, vil en tilbagetrukket stoplinje på mindst fem meter eller en såkaldt cykelboks gøre cyklisterne mere synlige for bilisten uden brug af spejle.
• På de sidste 30-50 meter før krydset må der ikke være en rabat mellem cykelsti og kørebane: Den højresvingende får dermed bedre mulighed for at se cyklister i sidespejlene, ligesom det fremmer bilistens erkendelse af vigepligten.
• Før-grønt for cyklister: Cyklisterne får grønt før bilerne, hvilket giver bilisterne bedre mulighed for at se dem før et højresving.
• Afbrudt cykelsti: Man forkorter cykelstien, så den stopper 15-25 meter før krydset. På den måde kan biler og cykler flette inden krydset, så ligeudkørende cyklister placerer sig på de højresvingende bilers venstre side.
• Separat regulering: En signalteknisk løsning, hvor lyset reguleres så den ligeudkørende trafik afvikles først og den højresvingende bagefter.
• Forskudt passage: Cykelstierne føres rundt om krydsets hjørner, så de krydser vejen en smule forskudt i forhold til den oprindelige kørselsretning.
• Udsyn mindst 70 meter bagud: Chaufføren i en højresvingende bil eller lastbil skal kunne se mindst 70 meter tilbage i højre side.
• Tilbagetrukket stoplinje og cykelboks: Når der er cykelsti helt frem til krydset, vil en tilbagetrukket stoplinje på mindst fem meter eller en såkaldt cykelboks gøre cyklisterne mere synlige for bilisten uden brug af spejle.
• På de sidste 30-50 meter før krydset må der ikke være en rabat mellem cykelsti og kørebane: Den højresvingende får dermed bedre mulighed for at se cyklister i sidespejlene, ligesom det fremmer bilistens erkendelse af vigepligten.
• Før-grønt for cyklister: Cyklisterne får grønt før bilerne, hvilket giver bilisterne bedre mulighed for at se dem før et højresving.
• Afbrudt cykelsti: Man forkorter cykelstien, så den stopper 15-25 meter før krydset. På den måde kan biler og cykler flette inden krydset, så ligeudkørende cyklister placerer sig på de højresvingende bilers venstre side.
• Separat regulering: En signalteknisk løsning, hvor lyset reguleres så den ligeudkørende trafik afvikles først og den højresvingende bagefter.
• Forskudt passage: Cykelstierne føres rundt om krydsets hjørner, så de krydser vejen en smule forskudt i forhold til den oprindelige kørselsretning.
