23948sdkhjf

7 nye containerskibe til Mærsk

Mærsk Line åbnede torsdag et 15 milliarder dollars investeringsprogram ved at aflægge første ordre på syv nye containerskibe.
Ifølge rederiet består den konkrete ordre af syv såkaldte iceclass-skibe, som betyder, at de er særligt velegnet til sejlads på isfyldte farvande, som især opleves i Nordeuropa om vinteren. Skibene bliver 200 meter lange, 35,2 meter brede og stikker 10 meter i dybden og leveres af Cosco Shipyard i Zhoushan, Kina.

Rederiet ønsker ikke at oplyse prisen for de nye skibe, men uddyber i en rundsendt meddelelse, at investeringen er første skridt i et samlet investeringsprogram på i alt 15 milliarder dollars over de næste fem år.

Ifølge Søren Toft, COO i Mærsk Line, omfatter ordren en option på to ekstra fartøjer inden for de første otte måneder, og allerede senere i år har man planer om at placere nye ordrer.

- Jeg er meget glad for at kunne annoncere denne nye ordre, som er den første i vores investeringsprogram. Vores strategi er at vokse med markedet og til at gøre det har vi brug for nye skibe fra 2017, udtaler han.

Det er første gang, at Mærsk Line lægger en nybygningsordre hos Cosco Shipyard, og det bliver kinesernes debut med i det hele taget at bygge containerskibe. følge aftalen skal de syv skibe leveres i perioden april til november 2017.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099