23948sdkhjf

499 lastbiler på gaden i marts

Salget af lastbiler er på højeste niveau i rigtig lang tid.
Bilsalget i marts blev samlet set 19 procent højere end marts sidste år og for hele første kvartal er der tale om en fremgang på 5 procent i forhold til 2014.

Marts måned tegner sig ligeledes for det højeste salg på en enkelt måned set over de seneste 15 måneder.

- Sidste halvdel af 2014 udviklede sig positivt og tendensen har holdt ved også i første kvartal af 2015, siger Gunni Mikkelsen, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Med et salg på hele 499 lastbiler i den seneste måned er der tale om det højeste tal i rigtig lang tid.

Langt hovedparten af af de solgte lastbiler (knap 90 procent) havde en totalvægt på over 16 ton, men væksten var også at finde både blandt de 2-akslede (16-24 ton) og de 3 og 4-akslede (over 24 ton).

Iveco og Mercedes-Benz solgte begge 9 biler i den mindste klasse, mens Iveco deler førstepladsen med MAN på mellemklassen og Volvo suverænt snupper førstepladsen med 136 lastbiler sværvægtsklassen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099