23948sdkhjf

Pilotstrejke kostede Norwegian 350 millioner

Pilotstrejken påførte Norwegian omkring 350 millioner norske kroner i ekstraomkostninger og indtægtstab, viser nye trafiktal og beregninger fra marts.
Trafiktallene for marts er stærkt påvirket af strejken blandt de skandinaviske piloter. Norwegian blev påført tab og ekstraomkostninger for omkring 350 millioner norske kroner, viser nye beregninger.

For første gang oplever Norwegian en passagernedgang sammenlignet med året før. Dette gælder hovedsageligt i Skandinavien, hvor næsten 2000 flyvninger blev aflyst.

"Vi må leve med regningen"
Strejken, som blev igangsat af fagforeningen Parat og den skandinaviske pilotforening, har kostet selskabet dyrt.

De aflyste flyvninger udgjorde omkring 120 millioner norske kroner i tabte indtægter, mens ekstraomkostninger knyttet til at ivaretage passagerene kom op på 110 millioner norske kroner. Dette inkluderer køb af billetter med andre selskaber, mad og hotelovernatninger for strandede passagerer. Indtægtstabet i form af tabte fremtidige bookinger er beregnet til 120 millioner norske kroner. I alt summerer ”strejkeregningen” sig isoleret set op på omkring 350 millioner norske kroner.

- Strejken blandt de skandinaviske piloter påførte Norwegian meget store omkostninger. Dette er et tab, som vi må leve med. Heldigvis fortsætter vi med at tiltrække mange nye kunder i Europa og USA, som opvejer for, at kunderne i Skandinavien så sig nødt til at flyve med konkurrenterne. Havde vi ikke haft så stor en kundemasse og så mange hårdtarbejdende medarbejdere også uden for Skandinavien, ville situationen have været endnu mere vanskelig, siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

Negative effekter fortsætter
I marts fløj 1.726.180 passagerer med Norwegian, hvilket svarer til en reduktion på 4 procent sammenlignet med samme måned sidste år. De fly, som afgik, havde imidlertid en højere belægning end i marts sidste år. Belægningen i år kom op på 84,2 procent og medvirkede til en positiv trafikvækst (RPK) på 7 procent. Kapaciteten (ASK) faldt med 1 procent.

Trafiktallene for marts er positivt påvirket af, at påsketrafikken i år startede i marts, mens den sidste år startede i april.

Norwegian forventer også i april negative effekter af pilotstrejken samt positive effekter på påsketrafikken. Trods høj bookingrate kan de øgede billetindtægter ikke kompensere for indtægtstabet i forbindelse med strejken.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078