Nu vokser Oddesundbroen 10 cm
Grundig renovering af Oddesundbroen. Brodækket på broen over Limfjorden ved Struer får længere levetid, og vejbanen bliver 10 cm bredere.
Vejdirektoratet har lagt en plan for arbejdet bl.a. med nye metoder for fugtisolering, så varigheden af arbejdet reduceres mest muligt, og så vejbanen, der er til rådighed under arbejdet, bliver så bred som mulig. Broen vil være åben for trafik i hele arbejdsperioden på nær i alt ni nætter, som vil blive udmeldt senere.
Fakta - vedligeholdelsen af Oddesundbroen
For at sikre mindst mulig gene for trafikanterne vil projektet blive gennemført i tre etaper, hvor Etape 1 omfatter de sydligste tilslutningsfag samt det sydligste buefag, Etape 2 omfatter de to nordligste buefag og Etape 3 omfatter de nordlige tilslutningsfag. Hver etape inddeles i fem faser med forskellige restriktioner for brede køretøjer.
I alle faser af arbejdet vil trafikken blive afviklet med en lysregulering. Denne lysregulering kan betjenes manuelt af brovagten.
Mens man arbejder med at udskifte belægningen vil der kun være én vejbane over broen, hvilket kan give kø ved broen på travle tidspunkter.
I perioder af ca. 1 uges varighed vil der være en kørebane med en bredde på 2,8 m til rådighed. Det er således muligt for alle "normale" transporter, med en bredde op til 2,6 m at passere broen. Særtransporter og landbrugsmaskiner med en større bredde vil ikke kunne passere broen i disse perioder.