23948sdkhjf

Skagen Havn ansætter driftschef

Nu kan havnedirektør Willy B. Hansen intensivere arbejdet med forretningsudvikling.
Mikal Nielsen er forfremmet fra havneassistent til driftschef. Han tiltrådte sin nye stilling pr. 1. maj.

Mikal Nielsen har været ansat som havneassistent på Skagen havn siden 2004 og har blandt andet arbejdet med intern og ekstern kommunikation, forretningsbetingelser, kundekontakt og administrative opgaver.

Mikal Nielsen er uddannet skibsfører og har gennemført 1. del på HD erhvervsøkonomi, og han har arbejdet for en række amerikanske, skotske og norske offshoreselskaber med blandt andet rørlægning som speciale.

Som driftschef får Mikal Nielsen ledelsesansvaret for Skagens Havns tekniske afdeling, den maritime afdeling og for specialarbejderne og skal samtidig fungere som sparringspartner for den administrerende direktør.

Med en ny driftschef på plads får Skagen Havn frigjort en række ressourcer for den administrerende direktør til at arbejde endnu mere intensivt med forretningsudvikling. I takt med havneudvidelsens gennemførelse kan ledelsen gå i gang med at formulere og udvikle nye visioner for Skagen Havn.

Skagen Havn går nu i gang med at finde en afløser til den ledige stilling som havneassistent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203