Ja til Torms restrukturerings-møde
Rederiet rykker tættere på den endelige redning. Engelsk domstol giver grønt lys til kreditormøde om en restrukturering.
High Court i London, hvor Torm fremlagde vilkårene for restruktureringen, gav sin godkendelse til at indkalde til kreditormøder med henblik på at få godkendt restruktureringen gennem en tvangsakkord. Det oplyser Trom i en meddelelse til børsen.
Restruktureringen indebærer, at Torms gæld bliver nedskrevet fra cirka 1,4 mia. dollars til mellem 570-784 mio. dollars. Samtidig bliver Torms flåde lagt sammen en flåde på 25 skibe, der er ejet af fonde under Oaktree Capital Managements administration. Endeligt stiller en gruppe långivere ny arbejdskapitalfacilitet på 75 mio. dollars til rådighed for Torm.