23948sdkhjf

Scandlines raser over Margrethe Vestager

EU-kommissionen godkender statsgaranti for lån til den faste forbindelse over Femer Bælt.
EU-Kommissionen har godkendt den danske model for offentlig finansiering af Femertunnelen. Finansieringsmodellen strider ikke mod EU-reglerne for statsstøtte, konkluderer EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

- Femern-projektet er et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, erklærer hun.

Scandlines, der besejler Rødby-Puttgarden, reagerer voldsomt på konkurrencekommissær Margrethe Vestagers godkendelse af finansieringsmodellen for Femertunnelen.

Rederiets adm. dir. Søren Poulsgaard Jensen bebuder at gå til EU-domstolen, hvis rederiets synspunkter ikke imødekommes. Han kritiserer EU kommissionen for ikke at forholde sig til selve statsstøtten ved statsgarantien.

Frygter byggerod på færgeveje

Scandlines er bekymret for, at færgekundernes vejadgang til og fra havnene forringes under anlægsarbejdet. Søren Poulsgaard Jensen siger, at rederiet tidligere har fået tilsagn af EU-kommissionen om vejadgangen, men at disse tilsagn ikke bliver omtalt længere.

- De personer, der gav tilsagnene, er blevet udskiftet efter Vestagers tiltræden, skriver Søren Poulsgaard Jensen en sin pressekommentar.

- I realiteten er det udtryk for, at statsstøtte tilsyneladende frit - og uden formel godkendelse - kan bruges til at fjerne forretningsgrundlaget for konkurrenter. Det er klart imod statsstøttereglerne, slutter han.

Vanlig statsgarantimodel

For den danske regering er der tale om den såkaldte statsgarantimodel, hvor staten garanterer for de lån, som selskabet Femern A/S.

- Statsgarantimodellen er også anvendt i forbindelse med de faste forbindelser over Storebælt og Øresund, noterer Transportministeriet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078