23948sdkhjf

Thurah mangler medarbejdere

Det er ikke kunderne, der er problemet hos Thurah Transport. Det er derimod manglen på arbejdskraft
Thurah Transport fra Ishøj har gennem flere år har leveret solide resultater, men nu er der en lurende fare for mangel på medarbejdere. Det siger Lars Mouritsen, adm. direktør hos Thurah Transport, til Ritzau ifølge finans.dk:

- Det, vi mangler, er medarbejdere til vores land. De mennesker, der er dygtige nok til at udføre arbejdet på en god måde og tage kampen op med folk fra Østeuropa, vælger at finde noget andet at lave, konstaterer han.

Lige nu skaber situationen bekymring hos flere aktører i transportbranchen. Men problemet har været længe undervejs, mener Lars Mouritsen.

- For 15 år kørte man fra politisk side på, at vi alle skulle være uddannede og have studentereksamen. Og i dag mangler der hænder i alle håndværksbrancher og transportbranchen, fordi man har satset på et videnssamfund, siger han og tilføjer:

- Vores største udfordring i dag er sådan set ikke kunderne. Det er i stedet at få nogen til at varetage arbejdet.

I øjeblikket har virksomheden, der er grundlagt i 1881, omkring 70 medarbejdere. Af dem er 50-55 chauffører, mens resten sidder i administrative funktioner.

Ifølge direktøren har Thurah Transport stort fokus på at tiltrække medarbejdere, uddanne medarbejdere og tage lærlinge ind.

- Men vi kan bare mærke, at vi skal bruge flere og flere ressourcer på at klare konkurrencen. Og jeg tror heller ikke, at vi i dag ville kunne klare os uden folk andre steder fra, fordi der ganske simpelt ikke er nok i Danmark, forklarer Lars Mouritsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078