23948sdkhjf

Tesla-far ser stort potentiale i Danmark

Hvis regeringen fortsætter med at støtte elbilerne, er Danmark bestemt en investeringsovervejelse værd, lyder det fra Teslas-direktør Elon Musk
Teslas topchef Elon Musk besøgte onsdag København. Formålet var, at mødes med Teslas danske medarbejdere og de danske politikere, skriver dagbladet Børsen.

På mødet gjorde Teslas adm. direktør Elon Musk det klart, at han anser Danmark som et foregangsland, når det kommer til vindenergi, og derfor også kan blive det, når det kommer til elektrificeringen af transportsektoren.

Pr. 1. januar 2016 bortfalder fritagelsen for afgifter på elbiler, hvilket unægtelig vil betyde en nedgang i salget af elbiler – også Tesla’en som pt er danskernes foretrukne elbil. Elon Musk lagde derfor op til at politikerne skulle tænke sig om en ekstra gang.

- Hvis du ser på, hvor mange at bilerne på vejene som er elektriske, er det meget få. Langt under 1 pct. Derfor er det meget vigtigt, at regeringens politik fortsætter med at støtte elektriske biler. Hvis Danmark forløser sit potentiale til fulde, er åbningen af nye faciliteter indenfor omsætning af vind- til batterienergi her i landet en mulighed.Det er bestemt under overvejelse ja, sagde Elon Musk.

Alene i årets første seks måneder blev der solgt 513 elbiler af mærket Tesla her hjemme. Det viser en opgørelse fra Dansk Elbil Alliance.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078