Synsmedarbejderen må gerne reparere
Myndighederne er blevet mere fleksible ved at tillade synsmedarbejderen at foretage reparationer på visse dage
Det er aktuelt for de synshaller, der lejer sig ind på et værksted. På den måde får begge parter noget ud af den samme medarbejder. Han behøver ikke gå med hænderne i lommen de dage, hvor der ikke er syn.
Kende forskel
- Medarbejderen skal naturligvis kende forskel på, hvad det er tilladt at lave, hvilke dage, siger kontorchef Leif Lorenzen fra Trafikstyrelsen. Syn og reparationer må ikke blandes sammen på den samme arbejdsdag. Det er nemt for os at kontrollere.
- Jeg synes, at vi med den ordning viser os fra vores fleksible side.