23948sdkhjf

Vognmand får kæmpebøde

Chauffør kørte uden gyldigt førerkort - retten afviste mængderabat i straf
Ved retten i Odense faldt der 10. september 2015 dom i en sag mod en 45-årig vognmand fra Hasselager. Tungvognscenter Syd havde afsløret vognmanden i, at en af hans chauffører kørte med et udløbet førerkort – og samtidig havde overtrådt køre-hviletidsbestemmelserne.

Den 45-årige vognmand var tiltalt for at være ansvarlig for, at hans chauffør havde ført en lastbil i ialt 18 tilfælde i september 2013, selvom førerkortet var udløbet - samt for at chaufføren havde overtrådt køre- hviletid i to tilfælde.

Sagen handlede om, hvorvidt vognmanden skulle betale en bøde på 6.000 kr. for hver dag, chaufføren havde ført lastbilen med det udløbne førerkort, eller om der skulle fastsættes en mindre bøde.

Retten i Odense vurderede, at overtrædelsen var så alvorlig, at der var ikke grundlag for mængderabat. Vognmanden blev derfor idømt en samlet bøde på 114.000 kr.

Dommen er ikke anket.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078