23948sdkhjf

Skatteydere risikerer at hænge på en del af Femern-regning

Skatteyderne kommer sandsynligvis til at sidde med en del af regningen for Femern
Skatteyderne kommer med stor sandsynlighed til at betale en del af regningen for Femern-tunnelen, der ellers skulle være bruger-finansieret.

Det skriver Ingeniøren på baggrund af en ny og unik beregning udført af civilingeniør og ph.d. Hans Schjær-Jacobsen, tidligere rektor for DTU Diplom.

Ifølge beregningen er der kun 7,5 pct. sandsynlighed for, at tilbagebetalingstiden for Femern-tunnelen holder sig under 40 år. Risikoen for, at forbindelsen først er betalt tilbage efter mere end 50 år, er 37 pct., mens det mest sandsynlige udfald er en tilbagebetalingstid på 40 til 50 år.

I disse beregninger er der taget højde for højere byggepriser, lavere EU-tilskud samt lavere priser og færre biler på Rødby-Puttgarden-overfarten end i de forudsætninger, der danner grundlag for prognoserne fra Femern A/S.

Politisk er der enighed om, at en tilbagebetalingstid på over 50 år er uacceptabel, fordi forbindelsen risikerer at lide rentedøden, men også tilbagebetalingstider mellem 40 og 50 år er problematiske.

Hvis ikke det lykkes at finansiere tunnelen via bilisterne, garanterer danske skatte¬ydere for størstedelen af de 64,4 mia. kr., som det seneste budget lyder på.

Hans Schjær-Jacobsen har brugt et halvt år på at opbygge sin egen finansielle model over Femern-¬tunnelen, da han ikke kunne få udleveret Femern A/S’ model. Han kritiserer, at Femern A/S’ egen prognose ikke tager højde for, at flere parametre, f.eks. forudsigelserne om antallet af biler og byggeomkostningerne, kan skride på samme tid.

- Det her er et højrisikoprojekt, og det belyser Femern A/S ikke. De burde arbejde med kombination af flere risici, som er state of the art, siger Hans Schjær-Jacobsen, der tirsdag præsenterede sine resultater på en konference afholdt af firmaet Palisade, som udvikler software til at beregne usikkerheder.

Ingeniøren har præsenteret metode og resultater for en stribe økonomer og transportforskere. Alle siger de god for Hans Schjær-Jacobsens metode til en alternativ finansiel model, men flere er skeptiske over for de input og den metode, han benytter til at udregne den nøjagtige sandsynlighed for tilbagebetalingsperioden. De deler også alle kritikken af de beregninger, offentlighed og politikere er blevet præsenteret for hidtil.

Ifølge pressechef Jens Villemoes fra Femern A/S benytter selskabet en beregningsmodel, der er udviklet og ejet af Øresundskonsortiet, og er i øvrigt på vej med nye tal:

- Vi er ved at udarbejde en opdateret finansiel analyse af alle de økonomiske komponenter, som har indflydelse på projektets økonomi og dermed tilbagebetalingstid. Det gælder blandt andet evalueringen af de stærke tilbud, vi netop har fået ind fra entreprenørerne på de store tunnelkontrakter, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079