23948sdkhjf

Til både bane og landevej

BILLEDGALLERI: Banedanmarks to specialbyggede hjælpekøretøjer kan køre på både skinner og landevej.
Det må være en fejl! Sådan var den første reaktion fra Arbejdstilsynet, da Jørgen O. Johansen fra Banedanmark præsenterede sit projekt: to nye hjælpebiler, der både skulle kunne køre på skinner og almindelig vej.

Jørgen O. Jørgensen er hjernen bag de to nye køretøjer, som netop er leveret - og som har taget fem år at udvikle, specificere, opbygge og teste.

Det er to meget specielle Scania lastbiler på 53 ton med SR 730 V8 motor og 5-aksler, specialbygget chassis med to avancerede Effer kraner, fjernbetjening med 48 funktioner og sænkbare skinnehjul i begge ender af køretøjet.

Hjælpevognene er tre meter brede og 13,5 meter lange. De skal bruges som udrykningskøretøjer hos Banedanmark, når der er behov for bjærgning og kranopgaver ved for eksempel uheld eller store opgaver på det danske skinnenet.

Køretøjerne er konstrueret og godkendt til at køre op til 110 km/t på motorvej og op til 70 km/t på skinner.

De er opbygget som 2-vejs-køretøjer, som både kan køre på landevej og på skinner. Når hjælpevognene kører på landevejen, er skinnehjulene hævet ca. 50 cm over vejbanen.

Sådan komme de op på skinnerne

Når de får en opgave, kører lastbilerne fram til den nærmeste jernbaneoverskæring. Her køre de forsigtigt ind på skinnerne og sænker skinnehjulene. Herved bliver chassiset løftes cirka 20 cm over skinnerne.

- Hjælpevognen kan dermed nå frem til en opgave ved banelegemet, fortæller Jørgen O. Johansen.

Rød og hvid i begge ender

Et af de helt specielle krav, da hjælpebilerne skulle godkendes til udrykningskøretøjer, var, at der blandt andet skulle monteres lygter i begge ender, som kan skifte farve fra hvid til rød, alt efter hvilken retning de kørte i.

De skulle desuden have horn og blå blink.

Kan løfte et IC 4-tog

Også de to kraner på hjælpevognene er ret specielle.

Den store er en EFFER 2755 knækarmskran med løftekapacitet på 270 t/m.

=> Den er udrustet med fire meters sideværts støttebensvandring, så den kan forskyde kranbilerne sidelæns fra ét skinnespor til et andet.

=> Den er desuden forsynet med løfteåg, så de kan løfte et afsporet tog op på skinnerne igen med blot 60 cm frihøjde til de elektriske køreledninger over toget. Kranen kan på 5,5 meter løfte 40 ton, som er kravet for at kunne løfte et IC 4 tog tilbage på skinnerne.

Baby kran

Den anden kran er en lille Effer Baby-Crane.

=> Babykranen skal bruges til at løfte de plader, som skal lægges under bilens støtteben. Hver plade vejer cirka et ton.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11