Leverandør til hverdagens helte
BILLEDGALLERI: Transportmagasinet har været på besøg hos brandbilproducenten Magirus i Ulm.
8
Billeder
Der produceres 2.000 brandbiler om året på Magirus fabrikken i Ulm. Fabrikken har eksisteret siden 1864 og har i dag 768 ansatte.
(Foto: Carsten Teiner)
De fleste chassis’er er godt nok fra Iveco, men det står kunden frit for at vælge et chassis af andet mærke. Fabrikken har leveret brandbiler af alle lastbilmærker - også på japanske Hino-chassiser og russiske Kamaz-chassiser.
Magirus blev grundlagt i 1864 af Ulms brandchef Conrad Dietrich Magirus. Det var også ham, der ”opfandt” den udskydelige stige, som er blevet benyttet siden 1872.
Opfindelserne fortsatte under sønnerne. Først kom elevator-patent stigen, så kom den bilmonterede drejestige og det første slukningskøretøj til lufthavne.
2.000 brandbiler om året
Vi har besøgt netop fabrikken i Ulm, som konstant har gang i opbygningen af hundredvis af nye brandbiler. Hvert år leveres 2.000 nye brandbiler til kunder i hele verden. Alle bilerne skræddersyes efter kundens ønsker, men altid i modulsystemer.
Elementerne kommer dels fra Magirus selv, dels fra en række underleverandører verden over. Det gælder for eksempel højtrykssprøjter fra AL-KO, generator fra KWG og belysning fra Teklite.
- Vi ved ikke, hvad der sker om 20 år, for det går så stærkt med udvikling og regler, siger øverste Magirus-chef, CEO Antonio Benedetti.
- Lige nu er vi foran teknologisk, og vil vi bestræbe os på altid at være.
Fra 2010 til 2014 steg salget med cirka 50 procent. Hver anden ”ægte” brandbil i verden er en Magirus. Nærmeste konkurrenter er tyske Rosenbauer, franske Jimax, schweiziske Kosch og endnu en tysker: Ziegler.
Kunder i hele verden
Nye markeder kommer også til. De seneste er Mellemamerika og Afrika.
- Vi handler med brandvæsener fra hele verden, fortæller Antonio Benedetti. Storbyer som Berlin, Frankfurt og Rio de Janeiro er faste kunder hos os. Vi skal i øvrigt køretøjer til OL i Rio.
Festlig dag
Under vores besøg var Magirus-fabrikken ved at klargøre nye brandbiler til Stockholm på Scania-chassiser, men også Københavns Brandvæsen havde bestilt nyt. Arbejdet var dog i sin vorden.
- Når kunden kommer for at hente deres nye køretøj, sørger vi for, at det bliver en festlig dag, siger Benedetti.
- Bilen står i et rum med gardiner omkring. Det er en stor - og også en andægtig begivenhed - når man henter en ny brandbil. Den holder typisk i 25-30 år, så de små kunder kommer ikke så tit. Derfor gør vi det til en festlig dag.
En lokal brandbil i en tysk landsby kører måske 3.000 kilometer om året, mens man i München kan nå op på 50.000 km.
100 brandbiler til Chile
Under besøget var der en produktion i gang af 100 brandbiler til indsats i Chile. En del helt specielle firehjulstrukne køretøjer skulle sættes ind i skoven til brug ved brande.
I montagehallen ligger alt i snorlig orden. Medarbejderne ved præcist, hvor de skal hente værktøjet og de bildele, de skal arbejde på.
Kabinetterne monteres på chassiserne, og de udfyldes med det udstyr, der er bestilt af kunden. Klar ligger også seks-leddede stiger, og her er der tale om håndarbejde.
I en anden stor hal foregår der renoveringer af gamle brandbiler. De bliver næsten som nye. En gammel brandbil fra Siegen var lige blevet renoveret. Den fik byen i 1955 - og den kører endnu!
- De fleste passer på deres brandbiler, fordi de er dyre. En brandbil overstiger let 7,5 million kroner i pris, selv om selve chassiset måske kun hoster en halv million kroner.
Ændret komplet
En lastbil, der skal bruges til brandbil, bliver tit ændret komplet helt fra bunden. Mange bestiller vendbare aksler til en EuroCargo; men det, der tæller mest, er sikkerheden ombord – og der anvendes kun de nyeste standarder.
En færdig brandbil ser ud som et rullende skab, men bag rullelågerne gemmer der sig alt, hvad der er brug for på et brandsted – så selv om en kunde har særlige ønsker, er meget af udstyret standardiseret.
Der bruges meget sandwich-materialer og alu-profiler i opbygningen – og så giver Magirus 12 års garanti mod rustgennemtæring.
Bag det specialindrettede førerhus, der er fyldt op med elektronik og skærme, skal der også være plads til brandfolkene. Der er gulmalede stænger til at holde sig fast i, knager til hjelme, lygter, kabler og seler.
Specialitet: stiger
En af specialiteterne hos Magirus er stigerne. De har ikke meget med trappestig hjemme i køkkenet at gøre. På en moderne brandbil kan man via display indstille stigens position helt nøjagtigt.
På sædet, der sider nederst på stigen, kan ryglænet justeres op til 20 grader for bedre at kunne se og betjene stigen, hvor en kollega befinder sig øverst oppe på en platform, der kan køre op som en elevator.
Vi prøvede det – og man kan kun sige: kik ikke ned! Men udsigten er utrolig.
I produktionshallen holder ikke kun store lastbiler, men også varebiler som Ducato’er og Daily’er. De er ofte firehjulstrukne.
Har sin egen skole
Magirus nøjes i øvrigt ikke med at bygge brandbiler og brandslukningsudstyr. Fabrikken har også sin egen skole for brandfolk. Den hedder Magirus Fire Fighter Academy. Her kan man tage forskellige uddannelser som drejestige-maskinist eksamen.
Jeg gennemgik faktisk en lille del af uddannelsen, mens jeg var på besøg på fabrikken. Jeg blev undervist i at betjene en brandslange med avanceret mundstykke. Det indebar, at jeg skulle spule små bolde ned fra en stander 30 meter væk. Desuden skulle jeg betjene en mandskabskurv, og jeg blev sendt 50 meter op i en redningskurv.
Endelig fik jeg også en lille prøvekørsel i Magirus’ nyeste Dragon 8x8-indsatsbil til i lufthavne. Den har to Iveco Cursor 13 motorer på hver 560 hk.
Den skyder mellem 3.000 og 6.000 liter vand/skum i minuttet og kan ramme mål, der er 80 meter væk. I alt kan den have 10.000 liter vand, 1.200 liter skum og 250 kg pulver om bord.
Den testede Dragon er nok også Magirus’ dyreste brandbil til over en million euro.
