Husk AutoPass i Norge
De norske myndigheder har uddelt 12 millioner kroner i bøder til vognmænd, som ikke har betalingsboks med i lastbilen.
Siden årsskiftet har det været obligatorisk for tunge køretøjer over 3,5 ton at have en gyldig AutoPASS-boks, når man passerer steder med vejskat i Norge.
Det er politiet, tollvesenet og Statens Vegvesen, som kontrollerer, at påbuddet overholdes. Køretøjer uden gyldig aftale og boks får en bøde på 8.000 kroner. Ved gentagelse inden for to år stiger bøden til 16.000 kroner.
I januar var der i Norge en intensiv kontrol af, hvorvidt køretøjer overholdt de nye regler. Alene i januar blev der uddelt for 1,5 millioner kroner i bøder.
- Vi har ikke planlagt flere intensive kontroller, som den vi havde i januar, men tunge køretøjer kontrolleres løbende, siger Beate Viktoria Ørbeck fra Statens Vegvesen i Norge. Der gives stadig bøder efter forskrift om obligatoriske bokse.
Sådan undgås bøder
En af måderne, man kan undgå at ryge i fælden på, er med DKV’s AutoPASS On Board Unit (OBU), der i samarbejde med TollTickets, har bokse, som dækker alle vejskatspunkter i hele Skandinavien.
- Hvis man kører mest i Skandinavien behøver man kun én boks. Den giver også adgang til en lang række markante rabatter ved bomme og broer. Den giver for eksempel 50 procents rabat, når man krydser Øresundsbroen, siger Arturas Michejenko, der er direktør for DKV’s Skandinavien-afdeling.
Også som BroBizz
AutoPASS OBU kan i Danmark også bruges, alle steder, hvoir man også bruger BroBizz, pointerer han. Den kan også bruges steder til AutoBizz og Easy Go.
Vejskatten registreres automatisk, når man kører forbi opkrævningsbomme, broer og færger. Beløbet bliver automatisk indført i ens kundekonto.