23948sdkhjf

Carlsberg sparer på CO2'en

Bryggeriet har formået at skære 8500 tons CO2 af transporten fra øst til vest
Det er ikke kun flaskerne, der er grønne hos den gamle danske bryggerivirksomhed. Siden Carlsberg blev grundlagt i 1847 er fokus ikke længere kun på den øl, der skal brygges, men i stadig højere grad også på det aftryk, som ikke mindst distributionen sætter på omverdenen.

Det er tid til at tænke kreativt. Ved at skifte gummihjul ud med skinner, har Carlsberg formået at skære 8500 tons CO2 af deres transport mellem Fredericia og Høje Taastrup. Det fortæller Kaj Nielsen, national flåde- og distributionsdirektør.

Med to afgange i døgnet fragtes ikke mindre end 60 trailere mellem de to destinationer, når øllet skal fragtes fra produktionsfaciliteterne i Fredericia og distribueres videre til Sjælland. Returtransporten tilbage til Jylland udnyttes til at transportere for eksempel dåser fra København - hvilket på den måde sparer endnu en arbejdsgang rent trafikmæssigt, fortæller Kaj Nielsen.

Senest har bryggeriet arbejdet på at gøre det muligt at fragte 18 tons tankvogne på skinnerne. Og her er vel og mærke tale om hele lastbilen:

- Lastbilen bliver læsset på togvognen i Fredericia. Så kører toget til Høje Taastrup, hvor chaufføren møder ind og kører sin daglige tur. Når han har fri, bliver lastbilen igen læsset på toget, som returnerer den til Fredericia , forklarer Kaj Nielsen.

Indtil videre er der tale om én tankbil, men målet er to, hvilket vil give en yderligere besparelse, tilføjer Kaj Nielsen.

Carlsberg arbejder desuden sammen med DB Schenker om i fremtiden at sikre, at den strøm, der bliver brugt i forbindelse med fragten på jernbanen, i videst muligt omfang skal komme fra bæredygtige energikilder som for eksempel vindmøller.

- Det at være grønne har også givet os en omkostningseffektiv transport, for det er billigere for os at køre med tog. Det er en win for miljøet, men også en win for vores økonomi, at vi kører grønt, slutter Kaj Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218