23948sdkhjf

Modulvogntog buldrer frem

Vejdirektoratet fortsætter med at udvide antallet af strækninger på det danske vejnet til de store lastvognstog - og det gavner vognmændene
Modulvogntogene kommer. Både på Sjælland og i Jylland har Vejdirektoratet travlt med at køre entreprenørmaskinerne frem, så vejstrækningerne er klar til at tage imod kæmperne. Og arbejdet fortsætter i 2015 og 2016.

Den store aktivitet og de mange kommende ruter er noget, der luner i transportbranchen. To modulvogntog kan nemlig erstatte tre almindelige lastbiler og udover at gavne miljøet og trafiksikkerheden, så øger det også vognmandens effektivitet.

I DTL påpeger erhvervspolitisk chef Ove Holm, at en fortsat udvikling af vejstrækninger til modulvogntog er helt central for vognmændene.

- Med muligheden for at køre modulvogntog på en stadig større del af statsvejnettet bliver det mere og mere attraktivt for vognmandsvirksomhederne at anvende modulvogntog. Det gælder også i de mere tyndt befolkede dele af landet. Samtidig giver det nye muligheder for at få udvidet vejnettet det sidste stykke helt frem til vognmandsvirksomhedens eller kundens adresse, som ofte ligger på en kommunal vej, siger Ove Holm.

Han understreger samtidig, at med det løft, som transportbranchen oplever efter en række magre år, følger der både jobs og vækst i kølvandet på det bedre transportnet.

- Der er ingen tvivl om, at transportsektoren er en vigtig motor i væksten i Danmark. Et vejnet gearet til de større lastbiler giver vognmændene mulighed for at følge med efterspørgslen og levere varen, så at sige. Det betyder bedre økonomi hos den enkelte vognmand og dermed flere jobs, siger Ove Holm.

Modulvogntog kræver mere plads for at kunne manøvrere, så vejene skal tilpasses for at give plads til vogntogene. Derfor skal en række rundkørsler, kryds, heller og så videre bygges om. Allerede nu findes der et omfattende vejnet, hvor modulvogntogene må køre som et led i et forsøg, der strækker sig til 2030.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235