23948sdkhjf

Københavns Lufthavn får gastankstation

Som vigtigt trafikknudepunkt er lufthavnen en oplagt placering for en ny gastankstation
Som en del af arbejdet med at mindske luftforureningen, har Københavns Lufthavn fået deres egen gastankstation. Der er bare et lille men – stationen er nemlig lukket inde på lufthavnens område og betjener altså kun lufthavnens egne arbejdskøretøjer.

Det vil HMN Naturgas lave om på. Lufthavnen er nemlig et centralt knudepunkt for rigtig megen trafik, og derfor opretter man nu også en offentligt tilgængelig gastankstation, der skal være med til at forbedre infrastrukturen og forholdene for gaskørsel i Danmark.

Taxaer er interessante

Der er særligt én bestemt erhvervsgruppe, som HMN Naturgas har et godt øje til, fortæller administrerende direktør i HMN Gassalg, Henrik Iversen:

- Vi ser muligheder hos taxaerne. Hvis vi sammenligner med Malmø, så kører stort set alle taxaer derovre på gas, og derfor mener vi, at der er en mulighed for at også de danske taxaer kan komme til at køre på gas. Alternativt kunne vi få de svenske taxaer til at tanke i Københavns Lufthavn, som vi ser som et trafikalt knudepunkt, hvor de fleste taxaer kommer med passagerer i løbet af dagen, siger han, og tilføjer:

- Vi håber på at sætte skub i branchen, som kan være med til at lave et sekundært marked, så vi kan få gasbiler længere ud. Derfor er Københavns Lufthavn et attraktivt sted efter vores mening.

Grønnere aftryk for lufthavnen

På stationen kan bilerne tanke enten naturgas eller CO2-neutral biogas - eller en blanding. Kørsel på biogas sker via statskontrollerede certifikater, der sikrer, at naturgas erstattes med opgraderet biogas.

Den nye gastankstation passer godt ind i den grønne udvikling, som Københavns Lufthavn også gerne vil være en del af.

- I lufthavnen tester vi selv i øjeblikket potentialet ved at bruge gas som drivmiddel i stedet for benzin og diesel i CPH's egne køretøjer. Her har vi primært fokus på at forbedre luftkvaliteten på lufthavnens forplads, men i CPH har vi også et klart mål om at nedbringe CO2-udledningen pr. passager, selvom vi vokser. Så naturligvis følger vi også udviklingen inden for for eksempel biogas, siger Christian Poulsen, underdirektør i Assets & Technology i Københavns Lufthavne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093