Styrk forretningen med viden som vækstmotor
25 innovative virksomheder har styrker deres forretning med hjælp fra DTU-forskere. Inden 2018 skal i alt 68 virksomheder igennem projektet
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
For at skabe gode vilkår for begge parter har forskerparken Scion DTU med projektet Viden som Vækstmotor forsøgt at fjerne nogle af de knaster, der normalt er i samarbejdet mellem industri og forskere.
- Hos virksomhederne er der typisk folk, som knokler 12-14-16 timer i døgnet for deres produkt. De får så hjælp af nogle forskere, som har en karriere for øje, så de har begge en interesse i det her, siger Helle Nielsen-Elgaard, der er innovationschef hos Scion DTU.
Kombinerer forretning og produktudvikling
Viden som Vækstmotor blev afsluttet i maj 2015 med 25 deltagende teknologivirksomheder. Projektet fortsætter nu med 50 mio. kr. i støtte fra Den Europæiske Regionalfond og Region Hovedstaden under navnet Smart Innovation , og Scion DTU er i gang med at finde de første 34 virksomheder.
Inden 2018 skal i alt 68 virksomheder modtage forskerstøtte gennem projektet. De deltagende virksomheder forventes at lægge 800 timer selv og modtager til gengæld gratis 400 forskningstimer, 45 rådgivningstimer og 100 faciliteringstimer fra Scion DTU.
Selvom der er mange tilbud til virksomheder, der vil entrere med forskere, er fokus ofte på produktudvikling og i mindre grad forretningen. Derfor er mange projekter strandet. Den faldgrube skal Viden som Vækstmotor undgår ved også at tilbyde målrettet forretningsudvikling.
Fra DTU til hemmelige militære enheder
En af de virksomheder, der har gjort sig erfaringer med projektet, er Copenhagen Sensor Technology, der med hjælp fra forskere på DTU Fotonik har udviklet et kamera, som kan optage over en afstand på helt op til 20 kilometer– en opfindelse, der lige nu testes af hemmelige militærenheder i fjerne egne af verden, hvor den allerede har vist sig langt mere effektiv end de termiske kameraer, man ellers bruger.
- Viden Som Vækstmotor er en god hjælp, især til små virksomheder, som har svært ved at finde penge til udvikling, hvilket jo er hammerdyrt og risikofyldt, siger Emil Piber, der er projektleder i Copenhagen Sensor Technology.
