Karup Lufthavn fylder 50
Midt- og Vestjyllands lokale lufthavn og hurtigste rute til hovedstaden fejrer 50 års jubilæum 30. oktober
Ruten Karup – København og retur var dengang som nu til stor gavn for erhvervslivet i de ni kommuner, der i dag udgør lufthavnens ejerkreds, siger formand for bestyrelsen, H.C. Østerby:
- Karup Lufthavn er en vigtig livsnerve for virksomhederne i det midt- og vestjyske område og dermed betydningsfuld for kommunernes erhvervspolitik. Muligheden for at være tæt på en effektiv rutedrift uden for meget spildtid er afgørende for mange erhvervsfolk og beslutningstagere.
29. marts 2015 blev Danish Air Transport ny operatør på flyruten Karup – København. For det midt- og vestjyske erhvervsliv, private passagerer og andre rejsende har den nye flyoperatør bl.a. betydet flere afgange, lige nu syv daglige afgange, kort transfertid, klippe- og månedskort samt bagage-gennemcheck i København.
- Det har netop gjort ruten stærkere, og konceptet har fået markant opbakning fra erhvervspassagererne, der nu vender tilbage til Karup i stor stil, men også hos private passagerer, siger H.C. Østerby.
Fakta om Karup Lufthavn
- Karup Lufthavn A.m.b.a. er et fælleskommunalt andelsselskab ejet af kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skive, Struer og Viborg
- Selskabet fremstår som en moderne veldrevet lufthavn, både hvad angår passagerfaciliteter, tekniske anlæg og styring af økonomiske ressourcer
- I lufthavnen er ansat omkring 40 lokale medarbejdere, der hver dag skaber rejseglæde for alle, der har Karup Lufthavn som en del af deres rejse. Arbejdet består i terminal- og passagersikkerhed, check-in og bagagehåndtering, teknisk service, administration m.v.
- Lufthavnen håndterer start og landing af ca. 6.500 fly om året.