Femern A/S kigges over skulderen
En uafhængig hasteanalyse skal endevende tunnelprojektets økonomi og risici. Forligspartier træffer beslutning i december.
Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) foreslog den uafhængige vurdering, da de syv forligspartier (alle bortset fra Enhedslisten og Alternativet) mødtes den 21. oktober.
Forligskredsen (S, DF, V, LA, R, SF, K) holder mødepause til medio december, hvor de er opsatte på at træffe den endelige afgørelse om klarsignal og hvordan det skal udformes.
I mellemtiden forbereder Femern A/S en plan, der dækker de forskellige mulige forløb i den videre proces.
De nye bud er "markant lavere"
I februar lød det samlede bud for selve tunnelen 49,4 milliarder kroner, hvilket var 8,9 milliarder over det daværende budget. Entreprenørernes reviderede bud på de fire store entreprisekontrakter kom i midten af september.
"Priserne er samlet set markant lavere end de foreløbige priser, som selskabet modtog i december 2014," bekræfter Transportministeriet.
Formentlig ligger de reviderede bud nærmere det oprindelige budget end den første budrundes resultat. Tidsplanen er også blevet mere elastisk, og nogle byggerisici kan Femern A/S have taget på sig.
Priserne evalueres stadig af tunnelselskabet. De vil indgå i anlægsbudgettet i den opdaterede finansielle analyse, der offentliggøres senere i november, fremgår det af en fælles erklæring fra minister og de syv partier. Indtil da holdes den ny pris for Femertunnelen fortrolig.
Ingen fnidder
Alle trafikordførere siger, at det er realistisk at gennemføre projektet på bagrund af de lavere priser.
- Alle i forligskredsen bakker op om projektet. Der er ikke én, som ikke mener, at vi skal nå i mål, siger Villum Christensen (LA).
- Der er ingen konkurrence mellem ordførerne om at være mere kritiske end andre. Alle er bevidste om, at det er vigtigt at stå sammen. Der er ikke antydning af politisk fnidder, konstaterer Karsten Hønge (SF).
- Der er ingen slinger i valsen, og det er vigtigt i et så stort, nationalt projekt. Den politiske vilje til at gennemføre det er usvækket. Vi vil blot sikre os, at vi er på sikker grund, siger Kristian Pihl Lorentzen (V).
Bestyrelsen blind for tysk proces
- Vi må bare vænne os til, at at tingene køres total anderledes i Tyskland. Der er ikke noget nyt i det, resignerer Villum Christensen.
- Jeg undrer mig bare over, at bestyrelsen ikke har samlet den problemstilling op og det pludselig popper op, at det tager fire år til. Reinhard Meyer (delstatsminister, red.) siger, at det ikke er usædvanligt. Det må man da have vidst, siger Villum Christensen.
Friske øjne
- Femer kan også begå fejl. Vi vil gerne kende de specifikke risici. Vi vil gerne have andre øjne på. Det er ikke mistro til Femers kæmpe, grundige arbejde, men jeg vil ikke uddele en regning til skatteborgerne om syv år, siger Kim G. Christiansen (DF)
- Vi skal have mere sikker grund under fødderne. De (analysekonsulenterne, red.) får ret frie hænder til at give os en uvildig vurdering af, hvor vi er henne. Det er godt at få andre øjne på end vores og Femer selv, istemmer Karsten Hønge.
- Det er vigtigt for os at få set på med friske øjne, om reserverne svarer til risici. Vi vil have vished for, at økonomien ikke er for spinkel, så skatteyderne risikerer at skulle træde til, siger Kristian Pihl Lorentzen.
- Det er ikke unaturligt, at man i meget store projekter har eksterne øjne til at kigge på det. Vi har aldrig haft et så stort projekt før. Man drager ikke de finansielle analyser i tvivl som sådan, men man har undervejs set nogle store udsving, som man gerne vil have større dokumentation for, siger Villum Christensen.
Tysk procesrisiko
Entreprenørerne skal gøre op med sig selv, om de vil vente halve og hele år på det endelige klarsignal og hvad de skal have for det.
Kontrakterne skal underskrives senest i maj, hvor den såkaldte vedståelsesfrist udløber.
Det giver et problem i forhold til den tyske godkendelsesproces, som tidligst er færdig i 2017 og kan trække ud til 2019.
Derfor skal Femern A/S undersøge forskellige muligheder for den videre proces, oplyser politikerne. Det drejer sig især om en forlængelse af vedståelsesfristen og muligheden for at indgå en aftale, der er betinget af de tyske myndigheders godkendelse.
Anlægsloven er vedtaget, men de syv partier har givet hinanden håndslag på, at den først iværksættes, når man kender økonomien og tilbagebetalingstiden.
- Vi tager højde for den opståede situation med det mål, at projektet skal gennemføres, erklærer Kristian Pihl Lorentzen.
