23948sdkhjf

Danske Maritime: Nye el-færger kan skabe tusindvis af jobs

Verdens største el-færge på Ærø kan blive startskuddet til et jobfest på danske værfter, når flere lande vil udvikle en grøn, maritim infrastruktur, forudser Danske Maritimes direktør.
Når Søby Værft nu går i gang med at bygge det, der bliver verdens største el-færge, som er klar til at blive søsat i 2017, betyder det job til omkring 40 medarbejdere på værftet, der ligger på Ærø. Det skønner adm. direktør Roar Falkenberg, Søby Værft.

Danske Maritimes adm. direktør Jenny N. Braat vurderer, at det enkeltståede færgebyggeri vil kunne brødføde over 200 personer.

- Det skyldes, at vi sædvanligvis kan gange en værftsmedarbejder med en faktor syv, når vi ser på afledte jobeffekter i lokalområdet og i følgeerhverv, siger Jenny N. Braat.

El-færger kan afløse 300-1.000 færger i Nordeuropa

Hun peger på, at bygningen af flere el-færger kan betyde en veritabel jobfest på de værfter, der fremover vil kunne bygge færgerne, og de lokalområder, værfterne ligger i.

- Alene i Nordeuropa er der 300 – 1.000 færger, som kan erstattes af denne nye type rene el-færger, hvor batterikapaciteten er så stor, at færgen kan sejle i 70 minutter uden en opladning, siger hun.

Den danske færge vil få en kapacitet på 4 megawatt. Det er fire gange mere end den norske færge Ampere, der blev sat i drift for et par år siden, og samtidig er teknologien blevet udviklet, så færgerne kan sejle længere.

Potentiale på 200.000 jobs

- Hvis vi regner det potentiale med, drejer det sig om op mod 200.000 arbejdspladser, der vil blive kamp om at få i de kommende år, efterhånden som behovet for el-færger bliver oparbejdet. Og så har vi slet ikke set ud over Nordeuropa. I Indonesien, hvor vi for et par uger siden var med på statsbesøg, er der et akut behov for infrastruktur til landets mange øer og floder, siger Jenny. N. Braat.

Behovet vil stige som følge af en kombination af de nye tekniske muligheder for el-færger og et ønske om at etablere en grøn, maritim infrastruktur som på Ærø, hvor el-færgerne skal oplades om natten af de vindmøller, der alligevel står og producerer strøm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.175