Bulgarsk vognmand får bøde på 140.000 kr.
Hvis man ikke har styr på køre- og hviletidsreglerne, kan det blive dyrt - rigtig dyrt
Kontrollen afslørede, at chaufføren havde en større mængde overtrædelser af reglerne om køre- og hviletid på samvittigheden, ligesom vognmandsfirmaet ikke havde sørget for en førerattest til lastbilens chauffør, der er 35 år og kommer fra Bosnien.
Der blev ligeledes fundet en del mindre fejl og overtrædelser ved kontrollen af den bulgarske lastbil.
Det bulgarske vognmandsfirma var dog ikke villig til at stille sikkerhed for bøden på cirka 140.000 kr., og lastbilen blev derfor beslaglagt.
Vognmandsfirmaet var heller ikke villig til at påtage sig ansvaret for lastbilens chauffør. Det betød, at Tungvognscenter Syd indledningsvis foranledigede hjemrejse for chaufføren.
Sagen vil nu blive sendt i retten, der skal tage stilling til overtrædelserne og bødestørrelsen for både chauffør og vognmandsfirma.