23948sdkhjf

Transport-fond udlodder 8,2 mia. kr.

Europa-Kommissionen har opslået den anden ansøgningsrunde inden for transportdelen af EU's infrastrukturfond, Connecting Europe Facility
Fonden støtter udbygningen af transportinfrastruktur på det transeuropæiske transportnet (TEN-T).

Cirka 1,1 mia. EUR, svarende til ca. 8,2 mia. kr., udbydes i den frie pulje, som projekter fra alle EU-lande kan ansøge. Ansøgningsrunden henvender sig både til private og offentlige aktører.

Ansøgningsrunden dækker transportinfrastrukturprojekter inden for alle transportformer med særligt fokus på trafikstyringssystemerne SESAR (luftfart), ERTMS (jernbane) og ITS (vej) samt det maritime program ''Motorways of the Sea''. Derudover er der mulighed for at søge støtte til projekter vedrørende nye teknologier og innovation, multimodale logistikplatforme, sikker infrastruktur og transportinfrastruktur i byknudepunkter.

Der kan søges om EU-støtte til enten projekteringsfase eller egentligt anlægsarbejde. Der kan dog ikke søges støtte til generelle anlægsprojekter inden for vej og jernbane.

Generel forskning og udvikling inden for transportsektoren er ikke dækket af ansøgningsrunden. Her kan der i stedet søges inden for transportdelen af EU's forskningsprogram Horizon 2020.

Alle ansøgninger med dansk involvering skal valideres af Transport- og Bygningsministeriet, før ansøgningen indsendes til Kommissionen. Den samlede ansøgning sendes til Transport- og Bygningsministeriet senest 11. januar 2016 - ansøgninger indkommet efter denne dato vil ikke blive behandlet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096