23948sdkhjf

God økonomi i at køre ordentligt

Trafiksikkerhed betaler sig også på bundlinjen. Der er mange penge at spare, hvis virksomheden får de ansatte til at køre sikrere og bedre
Siden 2012 har Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension samarbejdet med en række større, danske virksomheder med at få undersøgt, hvordan de ansatte kører i trafikken. Derefter har man i fællesskab sat ind på de områder, hvor der har været udfordringer.

- Erfaringerne viser, at det kan betale sig, når virksomhedernes sætter fokus på de ansattes kørsel i trafikken. Antallet af uheld, sygedage og udgifter til skader falder, når der arbejdes med trafiksikkerhed blandt de ansatte. De gode erfaringer skal flere virksomheder have gavn af, så deres ansatte også får en mere sikker kørsel i arbejdstiden, siger Hans Reymann-Carlsen, underdirektør i Forsikring & Pension.

Sammen med Rådet for Sikker Trafik har de i en årrække arbejdet for at skaffe data om konsekvenserne og uheld og ulykker og forsøgt at få flere virksomheder til at tage trafikkulturen blandt de ansatte alvorligt.

For høj fart, uopmærksomhed og manglende sele er en farlig cocktail i trafikken. Men det indgår i hverdagen for mange af de ansatte, som hver dag sidder mange timer bag rattet i arbejdstiden. og i fire ud af ti dødsfald i trafikken er der da også involveret et erhvervskøretøj.

De dårlige vaner
I en ny undersøgelse blandt 479 erhvervsbilister/-chauffører, lavet af Epinion for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, har man spurgt de ansatte om deres adfærd i trafikken.

Erhvervsbilisterne svarer, at de ofte eller en gang imellem gør følgende, mens de kører:

Taler i håndholdt mobil: 15 %
Ser på deres telefon – f.eks. læser sms, mails eller indhold på nettet: 20 %
Skriver på deres telefon – f.eks. sms, mails, søger musik: 11 %
Bruger ikke sele: 6 %
Læser papirer: 8 %
Kører mere end 10 km/t. hurtigere end hastighedsgrænsen: 48 %
Kører risikovilligt – hasarderet overhaling, kører overfor gult mv.: 6 %

Tallene viser ifølge de to organisationer, at der er plads til forbedringer.

De ansatte kører ikke nødvendigvis mere risikobetonet end andre trafikanter. Men de er mere udsatte for at ende i en trafikulykke, fordi de opholder sig lang tid i trafikken.

- Mange erhvervskøretøjer er generelt større og tungere end personbiler, og derfor bliver konsekvenserne af en ulykke også mere alvorlige. Vi oplever en stor interesse fra virksomheder, der vil sætte fokus på trafiksikkerheden. Det kan være med til at redde liv i trafikken, når vi på den måde får flere til at overholde fartgrænserne, være opmærksomme og bruge sikkerhedssele, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Og der er gevinster at hente på mange fronter. Ikke blot selve sikkerheden og de udgifter der er ved skader, sygedagpenge og så videre. Men også rent økonomiske, fordi der eksempelvis bruges mindre brændstof eller udgiften til forsikring falder.

Organisationerne sætter ligefrem tal på, hos tre af de virksomheder, der har arbejdet aktivt med trafikkulturen. Og selv om de tal - på grund af virksomhedernes størrelse er højere end de mindre virksomheder kan forvente - så kan de relative besparelser i procent af eksempelvis brændstofforbruget være de samme for andre.

Carlsberg Danmark:
• 30 % flere bruger sele.
• 15 % færre taler i håndholdt mobil.
• Man har på et år sparet en million kroner på skader.

Eriks Fragt, Brabrand:
• Sparet 245.000 kroner på forsikringer pga. færre skader.

Arriva:
• Antal skader pr. 10.000 timer er faldet med 12 % siden 2012.
• Materielle omkostninger pr. skader er faldet med 24 % siden 2012.
• Brændstoføkonomien (km/l) er forbedret med 8,4 % siden 2011.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078