23948sdkhjf

Transportbranchen betaler dyrt for skader

Ny rapport: Millioner at hente ved at nedbringe antallet af skader i transportvirksomhederne
Ny rapport fra DTU Management Engineering fastflår, at mange virksomheder i transportbranche ikke er gode nok til at forhindre arbejdsulykker og skader på materiel.

Det skriver Børsen.

Rapporten fortæller blandt andet, at hvis man flytter noget af fokus fra driften over på at nedbringe antallet af skader, vil det kunne ses på bundlinjen- faktisk helt op til 100% forbedring.

Kirsten Jørgensen, lektor ved DTU, har brugt de seneste fem år på at udarbejde rapporten sammen med seks transportvirksomheder. Her så hun for eksempel, hvordan virksomhederne manglede overblik til at bogføre skaderne. Hun mener, at lederne bør træde mere i karakter og lægge mere fokus på arbejdssikkerhed.

Samtidig slår Kirsten Jørgensen fast, at transportbranchen er en branche, hvor man ikke uden forbehold tager imod nye ideer.

- Når jeg besøgte virksomheder, så virkede den yngre generation generelt interesseret, mens den ældre synes, det var noget hokus pokus, siger hun til Børsen.

Derfor er et af rapportens vigtigste budskaber, at virksomheder skal holde fokus på at nedbringe antallet af skader i lang tid, før det sætter sig som en del af virksomhedens kultur.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095