23948sdkhjf

Regeringen udskyder Storstrømsbroen

Finanslovsaftale udskyder opførelse af ny Storstrømsbro - i første omgang indtil foråret, hvor der kommer forslag til tilpasninger af de offentlige investeringer
Regeringen lægger op til at udskyde opførelsen af den ny Storstrømsbro, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Af finanslovsaftalen, som regeringen i går gjorde færdig med de øvrige partier i blå blok, fremgår, at der er brug for væsentlige besparelser på de offentlige investeringer i forhold til, hvad der hidtil har været planlagt.

Til foråret vil regeringen fremlægge konkrete forslag til tilpasninger på investeringsområdet. I forbindelse med disse tilpasninger vil partierne bag finansloven ”være særligt opmærksomme på forholdene og udfordringen omkring udskydelsen af den nye Storstrømsbro”, hedder det i finanslovsaftalen.

Folketingets Transportudvalg fik ellers selv syn for sagen, da de i mandags var på besøg ved den slidte bro fra 1937, der forbinder Sjælland og Lolland-Falster.

Folketinget besluttede i foråret 2015, at en ny Storstrømsbro skal stå færdig i 2021 med byggestart 2016/17. Efter lange perioder, hvor togdriften over broen har været sat helt i stå på grund af omfattende reparationer, var det efter manges mening da heller ikke et øjeblik for tidligt.

- Budskabet herfra er, at det erhvervsmæssigt faktisk går godt. Udviklingen har den helt rigtige retning, men den gamle Storstrømsbro holder os tilbage, også i forhold til at bremse fraflytningen, fortæller Christoffer Knuth, bestyrelsesformand for Business Lolland-Falster.

- Den bremser trafikken og dermed pendlingen af medarbejdere og studerende mellem Lolland-Falster og Sjælland med en overfartshastighed for tog på kun 60 km/t, og vi kan ikke vide os sikre på, hvornår togtrafikken igen bliver indstillet på grund af reparationer. Det er ikke tilfredsstillende for vores virksomheder, vores uddannelsesinstitutioner og de virksomheder, der ønsker at etablere sig i vores landsdel, siger Christoffer Knuth.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078