23948sdkhjf

Lad os nu få billeder af tyvene

Claus Gottlieb, salgsdirektør hos Uno-X Energy, mener, at det er på tide med politikernes opmærksomhed på problemet med dieseltyverier
Dieselsvind og –tyverier er et kæmpe problem i transportbranchen og koster de danske vognmænd millioner hvert år. Derfor var det tiltrængt, at Branchearbejdsmiljørådet Transport & Engros for nyligt afholdt konference om forebyggelse af kriminalitet imod vejgodstransportbranchen.

Det er positivt, at folketingspolitikerne nu får øjnene op for transportbranchens store problemer med dieselsvind og –tyverier. Fra branchens side bliver der allerede gjort en masse på området. Lastbilproducenterne er kommet langt, når det gælder kontrollen med brændstoffet på lastbilen, og olieselskaberne har alle implementeret en form for kontrol med forbruget på brændstofkortet. Men det er åbenbart ikke nok!

Mange vognmænd har i dag ikke tid til at kontrollere bilernes brændstofforbrug og føre tilsyn med, hvor meget deres ansatte tanker. Det er samtidig enormt vanskeligt at påvise svind. Der skal gøres noget mere.

Når jeg i min dagligdag taler med vognmændene, efterspørger de alle en langt bedre brug af videoovervågning. Det er klart, at et videoovervågning vil kræve involvering og accept fra chaufførerne. De skal ikke føle sig mistænkeliggjort, men derimod få en forståelse for, at dieselsvind- og tyverier er et kæmpe problem for de mange vognmænd. Video kan være yderligere en sikkerhedsforanstaltning, og gennemsigtigheden i chaufførernes arbejde vil bidrage til at bringe vognmænd og deres ansatte tættere sammen i kampen mod tyverierne.

Det er positivt, at der nu kommer yderligere politisk fokus på området – det er der brug for, og det er første skridt på vejen mod en løsning – men som leverandører har vi også et medansvar for at hjælpe vognmændene til at undgå dieseltyveri. Derfor skal vi have en udefra-ind-tilgang og høre, hvilke udfordringer vognmændene og chaufførerne har. Deres udfordringer og idéer skal være udgangspunktet for at udvikle løsninger, som mindsker dieselsvindet. Om det så er videoovervågning eller noget helt andet.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062