Store forventninger til storterminal
Blue Water Shippings nye godsterminal i Taulov er godt undervejs. Virksomheden forventer optimale forhold for distribution og logistik
Et af byggerierne er for transport- og logistikfirmaet Blue Water Shipping, hvis nye storterminal på 15.100 kvadratmeter er godt undervejs . Når terminalen er i fuld drift forventes der ekspedition af 800 til 1.000 lastbiler, som kører i pendulfart til og fra Blue Waters øvrige danske terminaler.
Transportfirmaer samler sig i centre
- Logistik- og transportvirksomheder samler sig gerne i geografiske klynger for at udnytte fælles funktioner og infrastruktur, fortæller Christian Wihrs fra byggefirmaet Ajcon, der står for Blue Water Shippings byggeri.
- Med Taulovs centrale placering tæt på motorvejen vil Blue Water Shipping få mange fordele. Transportstrømmene for både vej-, bane- og skibsgods passerer gennem området med direkte adgang til motorvej, godsterminal og havn. Det giver optimale forhold for distribution og produktion.
Kræver skræddersyede løsninger
- Udfordringerne indenfor transport- og logistikområdet bliver stadig mere komplekse og kræver skræddersyede løsninger, fortsætter Christian Wihrs.
- Derfor havde vi i Blue Waters tilfælde allerede i projektfasen stort fokus på både lager- og transportløsninger, tilkørselsforhold, kapacitetsudnyttelse mm. Vi så på den interne logistik, på scanningssystemer og automatisering af processer.
- Sådanne overvejelser vinder større og større indpas, når vi bygger for transport- og logistikvirksomheder.