Logistik Centralen fik 300 ansøgere til 20 stillinger
Det fynske firma oplevede, at ivrige jobsøgere stod i kø helt ud på trappen for at komme i betragtning som blandt andet chauffører
Det skriver fyens.dk.
- Folk stod i kø på trappen for at komme til at aflevere en ansøgning. Samtidig ringede telefonerne uafbrudt, så alle på kontoret måtte hjælpe med til at tage sig af de mange ansøgere. Dagen gik helt anderledes, end man havde regnet med, men det var sjovt, siger direktør Dennis Just.
Direktøren var ellers opmærksom på, om firmaet i det hele taget kunne skaffe folk, især med blik på chaufførmanglen, der spås til kun at blive større. Men som han nu kan konstatere, var det altså slet ikke et problem.
Logistik Centralen fik i alt omkring 300 ansøgninger. Alle de ledige stillinger er nu besat.
Kilde: fyens.dk