23948sdkhjf

Vigtig at få debatten nuanceret

Der var lagt op til politisk debat mellem ja- og nej-siden, da udenrigsminister Kristian Jensen og næstformand i DF Søren Espersen diskuterede folkeafstemningen om retsforbeholdet
Tænketanken EUROPA og ITD stod mandag eftermiddag som arrangører af en politisk debat mellem Venstre og Dansk Folkeparti om folkeafstemningen torsdag 3. december. Administrerende direktør i ITD, Jacob Chr. Nielsen, udlagde inden selve debatten organisationens eget syn på folkeafstemningen:

- ITD har gjort meget ud af, at vi arbejder for et ja den 3. december, fordi vi mener, det er vigtigt, at vi sikrer vores medlemsvirksomheder og det danske transport- og logistikerhverv. Tag bare konkursforordningen som et eksempel, der betyder, at vores medlemmer står stærkere og har nemmere ved at få deres penge hjem, hvis en europæisk samarbejdspartner går konkurs, siger Jacob Christian Nielsen og fortsætter:

- Der er i mine øjne også en vækstdimension i dette spørgsmål. Falder produktionen, er der mindre at køre med, og derfor er branchen dybt afhængig af vækst i produktionsvirksomhederne, og at industrien klarer sig godt. Danske virksomheder er derfor afhængige af, at deres rettigheder og konkurrenceevne er ligestillet med virksomhederne ude i Europa. Det sikrer vi i vores optik bedst gennem et ja.

Med det oplæg gik den politiske debat i gang med udenrigsminister Kristian Jensen på den ene side over for DF’s næstformand Søren Espersen på den anden. Debattens formål var at skabe klarhed om indholdet i selve indholdet af folkeafstemningen, men blev også hurtigt et spørgsmål om grænsekontrol, Europols betydning og flygtningestrømme.

Selvom mange af de fremmødte allerede på forhånd havde besluttet, hvor krydset skal sættes, så var der også tvivlere i mængden, der dukkede op for at få input til at træffe deres valg.

De to garvede politikere gjorde deres til at underholde med tilpas kant og ironisk distance i deres argumenter, men også en saglighed, der fik tilhørerne i salen til at deltage i debatten og få et mere nuanceret billede af, hvad det reelt er, der stemmes om. Og netop det at få nuancerne med i forhold til folkeafstemningen er vigtigt for Jacob Chr. Nielsen, så folk har mulighed for at danne sig en mening på det mest oplyste grundlag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11