23948sdkhjf

Lastbiler holder lufthavnen fri for sne

31 lastbiler sørger i Københavns Lufthavne for at holde 3 millioner kvadratmeter fri for sne og is, så alle fly kan lette og lande sikkert til tiden
Når sneen falder over Københavns Lufthavne, står 31 lastbiler klar til at rydde start- og landingsbaner samt forpladser, hvor flyene holder parkeret til afgang.

På få timer skal de kunne fjerne sne fra lufthavnens ca. 3 millioner m2 asfalt – et område, der svarer til 600 fodboldbaner. Rydningen - eller sweepingen, som det hedder i fagsproget - skal ske hurtigt og effektivt og efterlade banerne i en stand, så det er både forsvarligt og sikkert for flyene at lande og lette.

Til formålet har Københavns Lufthavne valgt 15 Mercedes-Benz Actros 2041 AS 4x4, 5 stk. Arocs 2043 AS 4x4. samt 11 stk. Axor 1824 A 4x4. Actros og Arocs er monteret med 8,2 meter brede sneplove foran og fejekoste bag. De lidt mindre Axor modeller kører med lidt mindre sneplove og koste.

- Når vi sweeper banerne bruger vi 14 lastbiler som vi kører med side om side. Den bredeste bane er 68 m bred og 3.300 m lang. Der er tale om bane 22L-04R, der henover sommeren blev udvidet, så vi kan tage imod en Airbus 380. Den bane rydder vi i en omgang og det tager 12-15 minutter, fortæller Lars Faurschou, der er afdelingsleder hos Airside Support i lufthavnen.

Ved det kraftige snevejr midt i november, hvor store dele af Sjælland blev begravet i sne, fik Københavns Lufthavne ingen sne overhovedet. Det ærgrede Lars Faurschou sig over.

- Vi vil selvfølgeligt rigtigt gerne vise, hvad vi og vores maskiner kan, så vi stod klar og håbede på store mængder sne. Og så er det selvfølgeligt lidt skuffende, at den faldt mange andre steder end her hos os – men det giver os bare endnu en grund til at håbe på en hvid jul i år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093